Nintendo er en kemi-bombe

Den seneste "grønne" rapport fra Greenpeaces viser, at alle producenter gør sig umage for at efterleve miljøhensyn. Men Nintendo rammer bunden. Se de grønneste producenter her.

Greenpeace laver løbende en "Guide to Greener Electronics". Og denne 7. version er dårligt nyt for Nintendo. For godt nok ligger deres konsoller i top på salgslisterne, men producenten ligger helt i bund på Greenpeaces liste.

Nintendo får ét point i kategorien "chemicals management", hvilket efterlader spilkonsolproducenten med en samlet score på sølle 0,3 point ud af 10 mulige.

Pointene gives for at udfase farlige stoffer som PVC, phthalater og bromerede flammehæmmere fra deres produkter.

Det klarede Samsung og Toshiba så godt, at de må dele førstepladsen med hver 7,7 point. Nokia har således mistet deres position som verdens grønneste elektronikproducent. Særligt fordi de har problemer med at få deres tilbagetagelses-program af brugte telefoner til at fungere i Indien og Rusland.

Generelt går det i den rigtige retning. For første gang nogensinde er så mange producenter, 14 af 18, rykket over midten af pointskalaen.

Pointskalaen har fokuseret meget på producenternes evne til at udskifte skadelige kemikalier i produktionen og deres vilje til at gennemføre tilbage-træknings-ordninger af udtjente produkter. Men nu vil Greenpeace stramme reglerne. I fremtiden skal producenterne også vurderes på deres udledningen af CO2, som produkterne udleder fra vugge til grav.

Så nu er der længere udsigter til, at en producent optjener 10 point på skalaen.

»Udfordringen står krystalklart - For at blive en ægte grøn industri skal elektronikproducenterne designe de giftige kemikalier ud af produkterne, der skal ske seriøse ændringer i hele kædens energieffektivitet, og virksomhederne skal tage ansvar for deres produkter når de ikke længere fungerer, uanset hvor i verden produkterne ender,« siger kemimedarbejder Erik Albertsen, Greenpeace Norden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer