Islændinge hiver Visa i retten for Wikileaks-blokering

Uklart om sagsanlæg mod Nets sættes i bero.

Det islandsk ejede Datacell som hoster betalingssystemet for donationer til Wikileaks, gør klar til til en stor retssag mod Visa.

Sidste år blokerede Visa Europe gennem dansk/norske Nets/Teller for donationer til Wikileaks. Nu gør det islandske hostingcenter, som stod for Wikileaks-donationerne, klar til et modangreb. Hostingcentret vil sagsøge kreditkortgiganten. Retssagen ventes at starte i England, hvor Visa Europe holder til.

Tidligere har islændingene bebudet en retssag mod Nets, som efter anmodning fra Visa og Mastercard lukkede for pengestrømmen til Wikileas islandske partner.

Til Visa-sagen får Datacell hjælp fra Wikileaks advokater i London og har sammenlagt 20 advokater på sagen, heriblandt den danske IT-advokat Martin von Haller Grønbæk, fra advokatfirmaet Bender von Haller Dragsted. Han vil dog kun være indirekte involveret i retssagen i forhold til den samlede strategi, oplyser han.

Datacell ønsker ikke kun økonomisk kompensation. Selskabet håber også på at kunne statuere et eksempel.

”Visa handler ulovligt ved at afvise donationer. Det er i folks gode ret at give deres hårdt tjente penge til hvem de vil. Det er ikke kun ulovligt for Visa at stoppe betalinger som disse, det er direkte uetisk. Kunderne betaler jo et gebyr for at bruge kortet, så det er bestemt ikke i orden at de afviser betalinger.” siger Olafur Sigurvinsson, direktør for Datacell til ComON

Som direkte konsekvens af Visas blokering har hosting firmaet startet udviklingen af sit eget betalingssystem, kaldet Chalkus.com, som dog stadig er i beta-test. Chalkus er ifølge hjemmesiden et mere simpelt internetbaseret betalingssystem.

Datacell, som opererer på Island og i Schweiz, har efter blokeringen af donationer til Wikileaks oplevet en større fremgang af kunder, som blandt andet er kommet fra Amazon.com, der ligesom Visa og Mastercard blokerede for Wikileaks, da organisationen offentliggjorde hemmelige amerikanske diplomat-dokumenter.

 

”Siden sagen kom frem i medierne, vil mange gerne støtte Wikileaks og partnere som os” lyder det fra den Islandske direktør.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.