Klumme: Kunsten at ødelægge et godt selskab - the Yahoo way!

Det tager lang tid, og koster mange penge at bygge et godt brand - det tager meget kort tid at ødelægge det hele igen. Yahoo har på det sidste vist sig langt dygtigere til det sidste end det første, mener klummeskribent Mikkel deMib Svendsen.

Som de fleste sikkert allerede har set, har der i de seneste måneder udspillet sig et yderst interessant og meget underholdende spil mellem Yahoo og Microsoft. Jeg vil tillade mig at kalde det for en "virksomheds-kabaret" -en af de bedre.


Microsoft ville gerne købe Yahoo. Yahoo ville ikke. Og forrige lørdag trak Microsoft så sit tilbud endeligt tilbage, og kom samtidig med en sønderlemmende kritik af Yahoo ledelsens håndtering af hele denne sag. Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg det meste af vejen er meget enig i Microsofts kritik.


Og som om det ikke var nok, så fortsatte Yahoo med at tage dumme strategiske beslutninger ugen efter. I hvert fald efter min mening. Det skete i forbindelse med deres overtagelse af webanalyse-firmaet IndexTools, men mere om det lige om lidt ...


Hele sagen med Microsoft startede d. 31. januar, hvor de tilbød at købe Yahoo til en overkurs på ca. 63% - altså en pæn klat mere end aktien ellers blev handlet til. Med udsigten til en hurtig fortjeneste eksploderede Yahoos aktier naturligvis i dagene herefter.


Men Yahoo strittede imod. De gjorde det meget klart, at de bestemt ikke havde lyst til at sælge til Microsoft - så heller indgå en alliance med deres værste konkurrent, Google. Og der gik da heller ikke mange dage, før Googles direktør Eric Schmidt og Yahoos stifter og direktør Jerry Yang snakkede sammen over telefonen. Dette var en mere kontroversiel samtale, end de fleste er klar over.


Google nærmer sig allerede, i sig selv, en størrelse på mange markedet, hvor de vil være underlagt særligt skærpende lovgivning rettet mod monopoler - lovgivning der skal sikre en fair og fri konkurrence på markedet. Microsoft ved af alle hvor besværligt og dyrt det kan være at kæmpe den slags sager. Hvis Google og Yahoo skulle finde på at gifte sig, eller slå sig helt sammen, så er der ingen som helst tvivl om, at de vil blive begravet i ubehagelige retssager. Spørgsmålet er så, hvor tæt de kan tillade sig at bevæge sig mod hinanden uden at løbe ind i problemer.


Overordnet set synes jeg, det virker som om Yahoo's ledelse har et alt for følelsesladet og barnligt kærligheds-forhold til deres selskab. Det er fint nok at have det sådan, når man er en lille start-up, men når man er blevet et stort børsnoteret selskab går den altså ikke! Det er ledelsens opgave at sikre investorerne - de mange aktieejere, et så højt afkast som muligt. Det er jeg ikke sikker på Yahoo's ledelse har gjort i denne sag.


I Yahoos bestræbelser på at holde Microsoft fra fadet, har de meget direkte truet med, at tage skridt der ville gøre Yahoo uinteressant for Microsoft - eller andre, at købe. En såkaldt "poison pill". Det er en meget selvmorderisk strategi, at skade sit eget firma, for at undgå at andre køber sig ind. Og nogle mener endda, at det kan være ulovligt.


Det ville svare lidt til, at anbefale unge piger, at skære brysterne af sig selv for at undgå at blive voldtaget. Jeps, fuldkommen absurd tanke - i begge tilfælde. Ikke desto mindre, er det det Yahoo nu lige gør. Og som dem der har læst nogle af mine tidligere klummer og artikler vil vide, så er "store patter" et must for et selskab som Yahoo (se: www.demib.dk/patter-it-734.html)


I forlængelse af Yahoos handlinger er der allerede nu snak om, at flere større investorer vil anlægge sag mod Yahoos ledelse for ikke at pleje deres interesse ordentligt. Jeg kender slet ikke juraen i sådanne sager, om de har en god sag eller om de kan vinde den, men alene det at det seriøst overvejes synes jeg er bemærkelsesværdigt.


Milliardæren Carl Icahn har også meldt sig på banen - med en plan om at afsætte Yahoo's bestyrelse på generalforsamlingen d. 3.juli for derefter, at genoptage forhandlingerne med Microsoft. Det er så vidt jeg er orienteret ikke første gang Carl Icahn er sluppet af sted med sådan en manøvre og bestemt ikke usandsynligt han kunne gøre det igen.


De vigtigste punkter i kritikken fra Microsoft kan opsummeres til følgende:


- Det vil underminere Yahoos egen position i markedet og opfordre deres egne kunder til at bruge Google AdWords fremfor Yahoo's eget annonceprogram. Det er jeg helt enig i. Forestil dig at Brugsen anbefalede X-procent af dem der går ind i deres butikker at de smutter over i Netto - for de er bedre. Nej vel, det er svært at forestille sig ville gavne Brugsen.


- Dette kunne også føre til, at det vil bliver sværere for Yahoo at beholde de dygtige reklame-udviklere de har - og de udgør en væsentlig del af den værdi Microsoft (eller enhver anden potentiel køber) er interesseret i.


- Yahoo's samarbejde med Google kan meget vel føre til en masse ubehagelige retssager, som ingen køber - og naturligvis heller ikke Microsoft, er interesseret i at købe sig ind i.


- Der er en risiko for, at Google over tid vil udnytte den øgede monopolisering i markedet til at øge priserne på de mest lukrative keywords. Jeg er imod enhver form for monopoler, eller monopolisering - det skader markedet!


Spørgsmålet er nu, om Microsoft er helt ude af sagen - om de helt har opgivet at købe Yahoo.



Jeg er personligt 110% overbevist om, at Microsoft stadig meget gerne vil have fat i Yahoo. Og jeg er ligeså overbevist om, at Microsoft arbejder videre i kulisserne. Hvad de helt nøjagtigt har gang i aner jeg naturligvis ikke, men jeg har stor respekt for deres strategiske evner og ser frem til næste akt af dette formidable forretningsteater.



Og så tilbage til IndexTools-sagen. I forhold til Microsoft-sagen er det naturligvis en bagatel, men dog et meget godt udtryk for, at der i mine øjne er gået et eller andet helt galt i Yahoos bestyrelse. De har øjensynligt helt mistet forbindelsen med virkeligheden omkring dem.


Yahoo købte for kort tid siden den succesfulde webanalyse-virksomhed IndexTools (i øvrigt under ledelse af danskeren Dennis Mortensen). Ved samme lejlighed fortalte Yahoo så, at de fremover vil give IndexToiols gratis væk - som et modstykke til Google Analytics. So far so good.


IndexTools har blandt andet været solgt igennem en række forhandlere i hele verden -herunder en af mine egne virksomheder her i Danmark. Efter overtagelsen modtager alle partnere så en email, der fortæller at vi har under en uge til at acceptere en alenlang, super-amerikansk, og totalt forvrøvlet kontrakt med Yahoo - eller vil vi blive smidt helt ud af programmet. Samtidig fortæller Yahoo, at der i det næste lange stykke tid slet ikke vil blive taget nye partnere ind, og at slutkunder kun kan få IndexTools gennem de gamle, eksisterende, partnere. Take that!


De gode folk fra IndexTools har igennem de sidste år brugt utroligt mange kræfter på at blive accepteret af branchen og få et godt navn. Og det har de fået. De har en usædvanlig høj respekt i miljøet. Eller havde. For med Yahoos opførsel overfor de mest loyale partnere, er jeg svært bange for at meget af deres goodwill er væk.


Det tager lang tid, og koster mange penge at bygge et godt brand - det tager meget kort tid at ødelægge det hele igen. Yahoo har på det sidste vist sig langt dygtigere til det sidste end det første.


Der er mange der frygter, at 2008 bliver det sidste fulde år for Yahoo, som vi har kendt dem i over 10 år. Fortsætter de som de har gjort i de sidste 3-4 måneder, så er jeg ikke utilbøjelig til at være enig.


© 2008, Mikkel deMib Svendsen

www.demib.com




IT-JOB

Unik System Design A/S

Udviklingschef

Dynamicweb Software A/S

Solution Tech Lead

Danske Andelskassers Bank A/S

IT-konsulent
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere