Adobe er især kendt for pdf-formatet og en række meget anvendte softwareprogrammer, men nu vil firmaet også skabe et åbent filmformat.
Det nye standardformat får navnet CinemaDNG.
Adobes planer udspringer af et samarbejde med DNG-formatet (Digital Negative Specification) til råfiler til digitale fotos og har fra starten fået støtte fra virksomhederne Panavision, Silicon Imaging, Dalsa, Weisscam og ARRI, der alle er aktive i filmbranchen. Desuden er softwareproducenten Iridas and The Foundry og codec-leverandøren CineForm en del af samarbejdet.
I øjeblikket er Adobe i færd med at udarbejde specifikationerne til formatet, som forventes at blive offentliggjort snart.