Microsoft: Nye enheder skal drive mobildata frem

Nye mobiler og programmer skal få mere gang i salget af Windows-baserede telefoner til erhvervsliv og private og drive behovet for mobildata frem.

Microsoft forventer et stort vækstpotentiale inden for mobil dataadgang. Nye telefoner og applikationer skal drive behovet yderligere frem.

Derfor har Microsoft og Qtek netop præsenteret fire nye Qtek-smartphones baseret på Windows Mobile.

»Vi forventer at de nye produkter vil drive en ny efterspørgsel på mobil data, og vi ser et stort potentiale inden for mobil adgang til e-mail. Vi forestiller os, at inden for områder som for eksempel hjemmepleje og service, vil der være gode muligheder for at udbrede mobile enheder til personalet, som ofte ikke har adgang til en pc, eller mulighed for at medbringe en bærbar,« siger Peter Vissinger, ansvarlig for Windows Mobile i Skandinavien.

De 4 nye telefoner tæller blandt andet topmodellen Qtek 9000, som er den første 3G-kompatible Windows-telefon.

Derudover lanceres Qtek 9100, som er den mindste Windows-smartphone på markedet med fuldt Qwerty-tastatur. Alle modeller lanceres med danske udgaver af Windows Mobile 5.0, som er den nyeste version af styresystemet, men det er kun på 9100, at æ, ø og å er med på tastaturet.

Modellerne 8300 og 8310 har indbygget WiFi, og Microsoft fremhæver blandt andet muligheden for at benytte dem som IP-telefoner på et trådløst netværk.

På applikationssiden kommer der en ny version af Exchange, der automatisk sørger for, at nye e-mails hentes ned på telefonen uden indblanding fra brugeren.

Til forbrugerne lanceres Pocket MSN, der er en nedskaleret MSN-klient til Windows Mobile og Pocket PC der giver mobil adgang til Hotmail og Messenger.

De nye Qtek-telefoner lanceres i løbet af efteråret. Pocket MSN er allerede nu tilgængeligt på Microsofts hjemmeside.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren