Financial Times har for ottende år i træk gennemført en undersøgelse i samarbejde med PriceWaterhouseCoopers, hvor over 1.000 topchefer i 25 lande har givet deres bud på hvilke virksomheder og topledere, der er mest respekterede. For første gang indtager Microsoft førstepladsen og kan dermed kalde sig verdens mest respekterede virksomhed.
Microsoft bytter plads med General Electric, der må nøjes med andenpladsen i år. General Electric har ellers besiddet førstepladsen i de syv foregående år. Også lidt længere nede på listen er der sket ændringer. IBM er gået en enkelt plads ned i forhold til året før og er nu på en femteplads, mens Apple Computer er gået den modsatte vej og har skiftet en 42. plads ud med en niendeplads. Google er for første gang med på listen og indtager 39. pladsen.
Også på andre lister topper Microsoft; Bedst til innovation og bedst til at skabe værdi for aktionærerne. Samtidig er Bill Gates kårets som verdens mest respekterede erhvervsleder.
Verdens mest respekterede virksomheder (sidste års placering i parentes):
1. (2) Microsoft
2. (1) General Electric
3. (3) Toyota
4. (5) Coca-Cola
5. (4) IBM
6. (7) Wal-Mart
7. (15) BP
8. (9) Procter & Gamble
9. (42) Apple Computer
10. (23) Siemens
11. (6) Dell
12. (47) Disney
13. (12) Southwest Airlines
14. (0) Starbucks
15. (14) Johnson & Johnson
16. (16) BMW
17. (36) L'Oréal
18. (21) Sony Ericsson
19. (17) Nestlé
20. (19).Honda
Verdens mest respekterede erhvervsledere (sidste års placering i parentes):
1. (1) Bill Gates, Microsoft
2. (2) Jack Welch, tidl. formand for General Electric
3. (3) Carlos Ghosn, Nissan/Renault
4. (9) Steve Jobs, Apple
5. (13) John Browne, BP
6. (5) Michael Dell, Dell
7. (12) Richard Branson, Virgin
8. (6) Hiroshi Okuda, tidl. formand for Toyota
9. (4) Warren Buffet, Berkshire Hathaway
10. (7) Jeffrey Immelt, General Electric
11. (14) Lindsay Owen-Jones, L'Oréal
12. (26) Larry Ellison, Oracle
13. (38) Rupert Murdoch, News Corp.
14. (11) Lee Lacocca, Mercedes
15. (0) Dieter Zetsche, Mercedes
16. (0) Sam Walton, Wal-Mart
17. (27) Heinreich von Pierer, Siemens
18. (61) Michael O'Leary, Ryanair
19. (0) Bernard Arnault, LVMH
20. (0) Fujio Cho, Toyota