Google kaster nu endnu flere aktier ud til salg. Selskabet har netop besluttet at sætte 5,3 millioner nye aktier til salg.
Google fortæller selv, at beslutningen sker, fordi aktien er blevet utrolig populær.
»Det er et helt rationelt og smart træk i lyset af de seneste kursstigninger. Det må være fantastisk at være i stand til at knipse med fingrene og kunne samle 2 mia. dollar op,« fortæller analytiker Philip Remek til nyhedsbureauet Bloomberg.
Salget ventes at indbringe Google 2 milliarder dollar, hvis aktien holder niveauet fra onsdagens handel, men det er langt fra sikkert, da aktien har taget et dyk på cirka tre procent i nattens efterhandel. Det skriver Børsen.