Et glimt af lys, der blev skabt for 13 milliarder år siden, da universet kun var 600 millioner år gammelt er blevet registreret af to hold forskere. Lysglimtet er det fjerneste vi har kigget ud i universet. Glimtet stammer fra den periode i universets historie, som bliver kaldt universets 'Dark Age' eller den mørke middelalder, som vi kaldet det i Danmark. Præcis som med middelaladeren på jorden, ved vi meget lidt om perioden fra universets år nul til cirka 900 millioner år ind i dets levetid.
"Vi nærmer os tiden for galaksernes skabelse," som forskeren Nial Tanvir skriver til Nature.
Forskerne håber, at lysglimtet vil give nyt indblik i universets mørke middelalder. På det tidspunkt blev stjernelys blokeret af uladede hydrogen atomer, der henlagde universet i en tung tåge. Men gamma-stråling er så intens, at det kan trænge i gennem tågen. Derfor kan vi se glimtet nu 13 milliarder lysår væk.
"Gamme-strålings eksplosiner er det mest lysende fænomen i universet. Det betyder, at vi kan se ud i universets tidligste periode," siger astronomen Dale Frail til Nature.
Glimtet blev registreret af et af NASAs rumteleskoper, der automatisk sendte besked med opdagelsen videre til forskerne. På jorden indstillede forskerne teleskoper mod det sted i verdensrummet, hvor glimtet blev registreret.
Opdagelsen er publiceret i Nature.