PDF-formatet- et af Adobes største succeser skal gøres tilgængeligt for alle.
Nu vil Adobe overlade det populære format til den uafhængige organisation - International Organization for Standardization (ISO).
»Ved at frigøre specifikationerne til PDF forstærker vi vores satsning på åbenheden. Eftersom at myndigheder og organisationer i stigende grad efterspørger åbne formater, vil en uafhængig organisation opretholde PDF i fremtiden,« oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
Samtidig påpeger Adobe, at op mod 10 procent af al indholdet på internettet består af PDF-dokumenter.