Telenor sætter sig på al statslig telefoni

På it-området har staten tilsyneladende lyttet til kritikken af de kontroversielle eneaftaler, hvor kun én enkelt leverandør kom ind i varmen. Det gælder dog ikke på teleområdet, hvor Telenor og TDC får det hele.

Sidste år vakte det røre i it-branchen, da Finansministeriet gav en lille håndfuld firmaer monopolagtig status som eneleverandører af blandt andet kopimaskiner og printere - mens alle andre firmaer blev holdt ude fra det statlige marked.

I en ny udbudsrunde, som netop er afsluttet, har staten udvalgt tre leverandører for flere af de forskellige it-områder, mens man nøjes med at tildele leverandørrettighederne til et enkelt firma på tele-områderne.

Dermed er Telenor med Cybercity blevet eneleverandør af alt, hvad der hedder telefoni til statslige virksomheder.

Det gælder også hjemmearbejdspladser, som er genstand for en særlig kontrakt.

På området datakommunikation er det TDC, der er løbet med sejren.

Fujitsu Siemens blev under megen presseomtale afvist fra pc-udbuddet i sidste års runde, da Finansministeriet mente, at en af de ultrabærbare pc'er, selskabet havde budt ind med, var to millimeter for tyk. Det fik Pc-producenten til at slæbe ministeriet for Klagenævnet for udbud, hvor man fik delvist medhold. Men lige meget hjalp det: Fujitsu Siemens er heller ikke med denne gang i det eksklusive selskab af pc-leverandører til staten. Her er de tre firmaer, der har eneret til at sælge pc'er, stadigvæk Dell, Lenovo og Topnordic/HP.

Fujitsu Siemens har dog fået lidt oprejsning: Selskabet er kommet med på server- og storagekontrakterne, som respektivt skal deles med HP og Dell samt med Hitachi og Dell.

Indkøbsaftalerne er forpligtende for staten, mens selvejende institutioner og kommuner frivilligt kan tilmelde sig én eller flere af statens indkøbsaftaler. Kontrakterne træder i kraft ved årsskiftet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering