Trend Micro anmoder om email adresse og oplysninger om, hvorvidt man er privat eller erhvervsbruger af deres Housecall service. Når disse oplysninger er afgivet skal man opgive fra hvilket land man kommer. Oplysningerne er relevante i forbindelse med Trend Micro's statistik over virusudbredelse. Når det er gjort er Housecall klar til at ligge filer ned på din harddisk. Filerne er signeret med Verisign og hvis man svarer ja til at man har tillid til Trend Micro vil Housecall
igangsætte installationen.
Jeg havde problemer med at downloade pakken og fejlmeldingen: "Trend Activeupdate did not update succesfully. It may result from a busy server or bad network traffic" antydede at serveren havde travlt med at servicere andre brugere. Efter nogle forsøg lykkedes det endelig for Housecall at opdatere virusdefinitionsfilerne og jeg kunne fortsæt testen.
Trend Housecall fremstår professionelt og har ikke tilvalgt nogle drev eller filer som skal scannes som standard. Det er problemfrit at vælge til ved at klikke på de drev som ønskes scannet. De forskellige drev kan udvides (directory tree) og man kan vælge at scanne enkelte filer eller mapper hvis man har konkret mistanke om virus. Man kan nemt tilvælge funktionen "auto clean", hvis fundne virus skal forsøges renset automatisk.
Når der findes virus på PC'en vil oplysningerne blive anvendt af Trendmicro i deres "World Virus Tracking Center" som kan findes på følgende adresse: http://wtc.trendmicro.com/wtc/ . Kortet giver et godt billede af hvilke virus som hersker og plager i de forskellige dele af verdenen.
Læs hele testen: