Klumme: 2007 var et primitivt år

Året er 2017 - vi nærmer os julen. Jeg mangler stadig at købe en masse julegaver, men det er der nu ikke noget usædvanligt ved. Jeg shopper altid sent, og det er jeg helt tryg ved, for jeg ved altid hvor jeg kan få det jeg skal bruge - "anytime anywhere", som de siger i reklamerne.

I morges faldt jeg over en gammel kasse på loftet, med en masse sjove ting fra 2007 - billeder, DVD'er og udskrifter fra diverse internet-aktiviteter. Det fik mig til at tænke på, hvor meget der er sket de sidste 10 år. Det er næsten ikke til at fatte.

Jeg husker stadig dengang vi snakkede om at "gå online" - eller "gå på nettet". I dag snakker vi mere om "at logge af" - noget de fleste af os meget sjældent gør.

Efter vi fik det nye "super grid", og 2. generations Internet, har alle enheder vi omgiver os med været forbundet og fuldt ud synkroniseret hele tid. Vi "går" ikke online mere - vi "er" online, indtil vi aktivt vælger ikke at være det. Og det er som sagt meget sjældent, for det er så frygtelig upraktisk.

Jeg skruer op for det nyeste hit fra Super Bitches. Det rykker for vildt. Når man skruer helt op bløder det ud af ørene. Det er fedt.

Dengang i 2007, husker jeg, fandtes der kun en slags søgemaskiner, og en slags søgning: tekstbaseret søgning. Man skulle taste ord ind i en søgeboks, og så forsøgte søgemaskinerne, at finde dokumenter på nettet, som matchede disse ord - eller rettere sagt, strenge af tegn. For de var faktisk ikke særlig gode til at forstå ordene, og da slet ikke meningen med dem. Hverken de ord man indtastede eller de ord de fandt på de sider de indekserede.

Lad os bare indrømme det, disse præhistoriske søgemaskiner var nogle ret simple og ikke specielt anvendelige mekanismer. Men det var det vi havde dengang i 2007, og vi var såmænd glade for det. Ja, der var ligefrem folk der næsten tilbad søgemaskiner som Google. Sjovt nok, men det er vi heldigvis for længst kommet over.

For det første har vi fået talegenkendelse og ordentlige natursproglige systemer. Vi behøver ikke længere, at sætte os ned ved keyboardet og møjsommeligt taste de ord ind vi vil søge på. Vi kan bare sige det. Og vi behøver ikke sige det på samme måde som vi tidligere skrev - som en række af "keywords" vi ville finde noget der matchede på. Vi kan sige det ordret, som vi normalt taler.

Dengang i 2007 ville vi f.eks. have søgt på: "billig flybillet København London", og så skulle vi bruge de næste mange minutter på at grave os igennem alverdens halv-identiske affiliate sites i søgeresultatet - i dag siger vi bare: "Find en billig flybillet til London fra København. Jeg skal af sted d. 22. december og jeg skal hjem igen 5 dage efter. Og i øvrigt, jeg gider ikke flyve med SAS", og så får vi et overskueligt skema med de relevante muligheder.

I dag tog det mig præcis 42 sekunder at finde, bestille og konfirmere de to flybilletter til London som bliver en del af julegaven til min kone i år. I 2007 tog samme manøvre næsten 45 minutter - hvilket så også inkluderede 3 genstarter af min computer, fordi den blev ved med at crashe på de elendige websites fra flyselskaberne...

Men i dag har vi også mange andre muligheder end at søge på ord. Det er langt fra alting der er let at udtrykke i ord.

Jeg har f.eks. fået den her gamle sang på hjernen. Jeg kan simpelt hen ikke huske hvad den heder eller hvem der har lavet den. Jeg ved min far elsker den sang og jeg ville virkelig gerne købe den til ham i julegave. I dag er det heldigvis ikke noget problem. Jeg fløjter eller nynner bare lidt af sangen og på en brøkdel af et sekund får jeg en liste over de mulige sange det kan være med direkte adgang til at høre lidt af dem og købe dem. Det er næsten ikke til at forstå, at vi kunne leve uden denne form for søgning tilbage i 2007.

Vi har også fået visuel søgning nu - noget kun meget få forestillede sig vi ville få dengang i 2007. Nu er det hverdag for de fleste. Der er mange situationer, hvor det er svært at udtrykke det man har brug for med ord eller lyd.

Jeg har tænkt mig, at købe en halskæde til min mor i julegave. For et par måneder siden, da vi var i Stockholm sammen, prøvede hun den her halskæde, som hun virkelig godt kunne lide. Men prisen off-line, var naturligvis for høj - og specielt i Stockholm. Så hun købte den ikke. Nu vil jeg så gerne finde den, men jeg kan naturligvis ikke huske hverken hvem der har designet den, eller hvilken butik i Stokholm vi så den i. Det er svært at beskrive med ord - eller fløjte. I 2007 havde det taget en evighed at finde frem til smykket.

Nu har vi så heldigvis mulighed for at tegne os frem til et resultat. Og det er det jeg vil gøre, for jeg kan nemlig godt huske sådan nogenlunde, hvordan halskæden så ud. Og ved at starte bredt, og så indsnævre mine muligheder visuelt, kan vil jeg sandsynligvis være i stand til at finde halskæden i løbet af få sekunder. Det fungerer faktisk utrolig intuitivt og simpelt.

Nogle af billederne i kassen fra loftet, tilbage fra 2007, kan jeg ikke helt huske hvor er fra. Jeg ved det er fra en ferie i USA med familien, men specielt et af billederne er jeg i tvivl om hvor er fra. Men det er heldigvis ikke det store problem i dag. I 2007 have det været et kæmpe arbejde at finde ud af. I dag uploader jeg bare mit billede til min offentlige billedprofil, hvorefter det matches visuelt med alle de andre offentlige profiler, og i løbet af få sekunder har jeg ikke alene navnet på det sted jeg ikke kunne huske, jeg har også adgang til tusindvis af andre billeder og film fra samme sted.

Vi overvejer i øvrigt at købe nyt hus. Her har jeg også brugt den visuelle søgning aktivt. Vi er ret kræsne med hensyn til det hus vi vil have, og vi har ikke travlt med at finde det. Så derfor har jeg lagt en visuel profil ud - en tegning lavet med HouseDesigner 2.0, og venter så på at der dukker et hus op som ligner det.

Ja, verden er blevet meget lettere her i 2017 - det er der ingen tvivl om. Det er næsten ikke til at forestille sig, hvad der vil ske de næste 10 år ...



Mikkel DeMib Svendsen er kreativ direktør for demib.com.