Serverhotelfirmaet Rackspace har lanceret en ny tjeneste, der garanterer kunderne 100 procent oppetid på netværk og infrastruktur.
»I dag er selv 99,9 procent ikke acceptabelt, da det betyder 43 minutters driftsstop per måned. Alle, der kører kritiske webapplikationer, ved, at hvert eneste sekund med driftsstop koster penge. At det er dyrt og kræver omfattende ressourcer at opbygge en inhouse-baseret, sikker og redundant IT-infrastruktur med overvågning døgnet rundt,« siger Fabio Torlini, europæisk markedschef hos Rackspace.
Tjenesten bliver standard på alle hostingtjenester sammen med Rackspaces 24/7 Support.