Kommuner dropper eDag2

Regeringens kommunalreform har fået en række små kommuner til at stoppe investeringerne i digital signatur. Dermed risikerer formålet med den stort anlagte eDag2 at blive skudt i sænk. Det fremgår af denne uges trykte udgave af IT-avisen ComON.

Den næste store elektroniske dag i det offentlige, den såkaldte eDag2, skulle bringe samtlige offentlige myndigheder op på et ensartet digitalt niveau. Men regeringens udspil til en strukturreform er kommet på tværs, og effekten risikerer nu at blive den stik modsatte. I stedet for at skabe ens vilkår i alle landets kommuner, vil eDagen bringe de store kommuner op i et højere digitalt gear, mens de små bliver ladt tilbage i papirdyngerne.

Det viser en stikprøveundersøgelse, som IT-avisen ComON, har gennemført. Flere mindre kommuner, der står over for en sammenlægning, har sat deres investeringer i digital signatur på stand-by, fordi de ikke vil kaste borgerens penge ud ad vinduet på løsningerne, som er ubrugelige inden for få år.

»Ideen med eDag2 er god, men den kommer på et uheldigt tidspunkt. For det kan jo betyde, at vi skal bruge borgernes penge på en løsning, som skal laves om, hvis vi bliver slået sammen med andre kommuner,« siger it-chef i Sallingsund Kommune, Mogens Dalgaard-Jensen.

Også en række kommuner i Viborg Amt har trukket i bremsen. Investeringerne i en løsning til digital signatur er omtrent den samme, hvad end man er en stor eller lille kommune, og derfor bliver der ikke brugt penge på den digitale signatur, før der foreligger en klar plan, for hvilke kommuner, der skal lægges sammen, forklarer en af it-cheferne i Viborg Amt, Erling Larsen fra Hvorslev Kommune.

Ingen sanktionsmuligheder over for kommuner
Formålet med eDag2 er, at få lagt et jævnt digitalt bundniveau i den offentlige forvaltning, således at den digitale signatur bliver udbredt over hele landet. Men med den afventende holdning i flere kommuner tyder det nu på, at en række kommuner kommer til at ligge under dette niveau.

I Den Digitale Taskforce, der står for at gennemføre eDag2 blandt landets myndigheder, forklarer leder Thomas Nielsen, at han ikke kan gøre andet end at opfordre kommunerne til at leve op til aftalerne vedrørende eDagene.

»Vi kan ikke påtvinge kommunerne at være med i eDagene. For at kunne det, skal det fremgå af lovgivningen,« siger Thomas Nielsen, der nu vil forsøge at overtale nogle af kommunerne til at være med. Blandt andet ved at lægge et moderat pres på dem via en hjemmeside, hvor man se hvilke myndigheder, der er klar til eDagen.

Edag2 bliver gennemført under alle omstændigheder, også selv om det ikke er alle offentlige myndigheder, der lever op til målsætningen, fastslår Den Digitale Taskforce.

Læs mere i den trykte udgave af IT-avisen ComON:
Kommunalreform bremser digitalt prestigeprojekt
Amterne haster af sted mod eDag2




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren