Internet-flirt kan blive et farligt bekendskab

Din flirt-partner på nettet kan være en skummel bot, som er ude på at stjæle andet end dit hjerte.

Når du chatter på nettets dating-tjenester kan du ikke være helt sikker på, om modparten er et menneske eller et automatisk program, en bot, der er sat til at samle personlige oplysninger til lyssky formål. Softwarefirmaet PC Tools advarer nu om et chat-program kaldet CyberLover, der er dukket op i Rusland. Det flirtende chat-program skulle være så snedigt programmeret, at det er svært at skelne fra et menneske.

CyberLover chatter løs og forsøger at samle personfølsomme data om sine chat-partnere, der gemmes i en rapport. Denne form for oplysninger kan senere misbruges til phishing eller andre former for netkriminalitet. Programmet kan også bruges til at lokke folk ind på falske websites, der bruges til at sprede malware.

Indtil videre findes CyberLover kun på en russisk, men en engelsk version skulle være på vej. PC Tools maner derfor til forsigtighed og gentager det gammelkendte råd om, at man skal være forsigtig med at afsløre for meget om sig selv online.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere