Telekæden er Danmarks største telefoni-kæde med 141 butikker fordelt over hele landet. Fremover vil 29 af disse butikker blive til rene Telia-butikker.
Opkøbene sker ud fra Telias ønske om en styrket tilstedeværelse i lokalområdet. Med opkøbet har Telia i alt 56 Telia-butikker i Danmark, som udelukkende forhandler Telia-produkter.
»Med 56 butikker øger vi vores tilbud og service til forbrugerne. Det giver samtidigt mulighed for at øge vores markedsandel i et konkurrencepræget marked. Telekædens væsentligste styrker er nærhed og kompetence. Kombineres dette med Telia-brandet står Telia meget stærkt i lokalområdet,« forklarer Jesper Brøckner, som er administrerende direktør i Telia.
Allerede i starten af januar 2007 vil forbrugerne blive mødt af et Telia-univers i de opkøbte Telekæde butikker.