TDC må fortsat blokere chikane

Teleklagenævnet har afvist en klage over, at TDC overvåger og blokerer en persons chikane-opkald.

En dansk telebruger gik forgæves, da han klagede til IT- og Telestyrelsen og siden til Teleklagenævnet over TDC's blokering af hans taletidskort på grund af chikane.

TDC har tidligere afvist at oprette et fastnetnummer til telebrugeren, og senere har TDC blokeret for telebrugerens mulighed for at ringe til specifikke numre fra sit taletidskort, som kunden havde hos en anden teleudbyder.

Blandt de blokerede numre var 70-numre, som typisk tilhører virksomheder, men der var også gratisnumre, der starter med tallet 80, blandt numrene.

Kunden klagede derfor over, at TDC overvågede og blokerede for numrene, da det efter hans opfattelse burde være ulovligt uden en dommerkendelse.

Ifølge TDC er kunden dog selv skyld i det.

»...(telebrugeren) benytter det offentlige telenet (ved hjælp af taletidskort, offentlige betalingstelefoner mm.) til intens og vedvarende chikane og hacking,« skrev TDC til IT- og Telestyrelsen tidligere i år.

Så Teleklagenævnet afviste hans klage; dog uden at tage stilling til hans påstand.

»Vi kan se, at det lægger uden for vores område, og så kan vi ikke behandle klagen,« forklarer sekretariatsleder Helle Röd fra Teleklagenævnet.

Som ganske almindelig slutbruger kan kunden nemlig ikke automatisk klage til Teleklagenævnet, der normalt behandler sager om TDC's forsyningspligt - i stedet for skulle kunden have fået sit eget teleselskab til at klage.

TDC afviser i øvrigt, at selskabet ulovligt aflyttede den utilfredse telebruger. TDC har en generel aflytning at telenettet og reagerer for eksempel på store mængder trafik.

»Det er ved denne generelle overvågning af nettet, at TDC løbende bliver opmærksom på, fra hvilke forbindelser telebrugeren fortsætter sine aktiviteter,« hævdede TDC overfor IT- og Telestyrelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere