Folketinget beklager angreb på TDC

Både regeringen og landets største oppositionsparti udviser skepsis over for bankernes nye digitale login-løsning. Videnskabsminister Helge Sander (V) beklager, at bankerne går egne veje, mens Socialdemokraterne frygter kaos.

Bankernes offensiv på området for digital signatur med lanceringen af produktet Net-ID har punkteret Videnskabsministeriets ønske om, at TDC og bankerne begravede stridsøksen og slog pjalterne sammen om en fælles løsning.

Nu tyder alt på en fremtid med to teknologiske standarder for sikkert login på internettet.

»Dette har jeg med beklagelse taget til efterretning, men jeg har da ikke opgivet håbet om, at parterne på længere sigt kan finde sammen,« siger Videnskabsminister Helge Sander til IT-avisen ComON.

»Lige siden jeg underskrev kontrakten med TDC, har jeg opfordret TDC og bankerne til at indgå et samarbejde om fælles åben løsning. Så sent som i december 2003 tog jeg initiativ til et møde med Finansrådet, hvilket efterfølgende fik bankerne og TDC til at indlede en dialog. Initiativet resulterede i, at parterne havde tætte drøftelser over et par måneder, men desværre uden et frugtbart resultat,« uddyber Helge Sander.

Kan betyde kaos
Også hos Helge Sanders politiske modstander, Socialdemokraternes it-ordfører Thomas Adelskov mødes nyheden om de forliste forhandlinger mellem TDC og bankerne med beklagelse.

»Jeg opfordrer igen bankerne på den ene side og staten og TDC på den anden side til gensidigt at anerkende hinandens signatur som gyldig underskrift fra borgeren. Alternativet er fortsat kaos og manglende opbakning til en digital signatur, der faktisk er et genialt tilbud til borgerne,« lyder kommentaren fra Thomas Adelskov.

Som udgangspunkt mener han, at Danmark på sigt sagtens kan have to eller flere udbydere af digital signatur. Det kræver dog, at de formår at arbejde sammen.

»Det bekymrer mig imidlertid, hvis udbyderne og institutioner vil forsøge at udelukke den ene eller anden signatur,« siger Adelskov.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer