Newsbooster-sag afgøres i næste uge

Dagbladenes modstand mod Newsbooster handler ikke kun om, at der linkes dybt til deres websider. Nyhedstjenesten udgør også en direkte konkurrent til en lignende tjeneste, som de tre største dagblade lancerer senere i år, forklarede koncerndirektør i Det Berlingske Officin, Lasse Bolander. Fogedsagen afgøres den 5. juli.

Frem for som planlagt at bruge to retsdage på Danske Dagblade Forenings (DDF) fogedsag mod nyhedstjenesten Newsbooster blev det hele klaret mandag.

Dommer i fogedretten, Michael Kistrup, har nu frem til fredag den 5. juli kl. 13 til at beslutte, om der skal nedlægges fogedforbud mod Newsboosters udsendelse af nyhedsbreve med links til historier på danske avisers websider.

Den ene retsdag i sagen kastede i øvrigt mere lys over DDF?s modstand mod Newsbooster. Ud over DDF?s egen konsulent, Holger Rosendahl, førte foreningen også koncerndirektør i Det Berlingske Officin, Lasse Bolander, som vidne.

Han forklarede i fogedretten, at landets tre største bladhuse og toneangivende medlemmer i DDF, Politikens Hus, Det Berlingske Officin og Morgenavisen Jyllands-Posten selv vil lancere en nyhedssøgetjeneste i stil med Newsbooster.

I den forbindelse lagde Lasse Bolander ikke skjul på, at Newsbooster vil svække de tre dagblades kommende nyhedssøgetjeneste.

- Vi opfatter Newsbooster som en klar konkurrent, der vil reducere indtjeningsgrundlaget for det nye selskab, sagde Lasse Bolander til retten.

Nyhedssøgetjenesten bliver dermed en del af det samarbejde, som de tre bladhuse allerede har aftalt. De oplyste for et par måneder siden, at de vil etablere ét stort elektronisk nyhedsarkiv, som brugere kan abonnere på brugen af. Det nye selskab bliver i øjeblikket gransket i Konkurrencestyrelsen.

Koncerndirektøren forklarede desuden i fogedretten, at Newsbooster tjener penge på materiale, som dagbladene har frembragt ? og derved undergraver det dagbladenes indtjening.

Vil have 7,5 mio. i garanti

Newsbooster førte kun ét vidne, den administrerende direktør, Anders Lautrup-Larsen. Han forklarede, at et fogedforbud vil betyde, at Newsbooster må revurdere sit forretningsgrundlag.

Ifølge ham har det kostet 7,5 millioner kroner at opbygge Newsbooster ? og udsteder dommeren et forbud mod tjenestens nyhedsbreve, mens selve retssagen mellem DDF og Newsbooster føres, vil firmaets eksistens være truet.

Derfor vil han kræve, at DDF stiller en garanti på 7,5 millioner kroner.


Vil du vide mere om Newsbooster og DDF?
NewsScanner overvåger 300+ medier
Prøv gratis i 30 dage.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren