Universelt design handler om IT for alle og dermed tilgængelighed. Kommunikation og indsamling af information sker i stadig større udstrækning ved hjælp af IT. Men IT-samfundet skal ikke baseres udelukkende på en konkurrencedygtig udvikling. Udviklingen skal bruges til noget fornuftigt og den skal være socialt bæredygtig.
I dag er mange IT-produkter desværre udformet, så de udelukker ældre og mange handicappede. Det er meget uheldigt. For hvis man ønsker et samfund, som alle kan deltage i, er det et særligt stort problem, at de informationsteknologiske landvindinger ikke er tilgængelige for alle.
Teknologien er ikke i sig selv politisk, men de indholdsmæssige beslutninger, vi skal træffe om anvendelse af IT, er i høj grad et spørgsmål om, hvordan vi ønsker vores samfund indrettet, og det er politisk. Derfor er det vigtigt, at vi fortsætter med den politiske stillingtagen inden for alle områder af IT.
Da jeg offentliggjorde regeringens IT-politiske handlingsplan, var det en bærende tanke, at IT skulle skabe fællesskaber i stedet for afstande mellem dem, der ved og kan, og dem der ikke ved eller ikke kan. Samfund betyder, at nogle finder sammen og skaber et fællesskab, som alle kan deltage i. IT skal forbindes med basale rettigheder i informationssamfundet og det er derfor vigtigt, at IT-produkterne gøres almene eller universelle. IT skal også bruges af mennesker, som har færre sanser eller fysiske færdigheder i behold. At formgive brugsgenstande, så de kan anvendes af alle kaldes universelt design. Det vil sige, at den, der har udviklet tegningerne og modellerne, fra begyndelsen har tænkt på brugerne. Som eksempel bliver de handicappedes behov ikke tilgodeset, når standardprodukterne udvikles, og de kan derfor ikke bruge dem. Vi skal sikre, at alle har de samme rettigheder.
Tingene bliver mere og mere teknologiafhængige - indlevering af selvangivelse, betalingsautomater mv. - og her er det vigtigt, at vi tænker i universelt design. Det nye er, at så stor en del af den danske befolkning i dag er udstyret med computere, at det begynder at give mening, at lade en stadigt voksende del af kommunikationen mellem det offentlige og borgerne ske via computere, modems, kiosker, konsoller, kabel-TV, satelitter etc.
I den situation er det vigtigt på den ene side at sikre, at de borgere, der er interesseret i det, stadig har muligheden for at kommunikere analogt, det vil sige gennem personlig henvendelse, via telefonen eller på brevpapir. Men det er lige så afgørende, at alle sikres grundlæggende teknologiske rettigheder, sådan at forstå, at alle der ønsker at benytte informationsteknologien også har muligheden for det.
Ideelt bør hverken alder, førlighed, køn eller social status være nogen hindring. Da vi i dag står over for at skulle påbegynde konstruktionen af de nødvendige systemer til håndtering af elektronisk kommunikation, giver det en unik mulighed for at tænke i universelt design fremfor lappeløsninger. Vi skal tænke som brugerne, når teknologien udformes. Vi skal kreere IT-løsninger, der tager udgangspunkt i de dagligdags situationer, hvor teknologien bruges. Og i de mennesker, der bruger dem. I de fleste tilfælde giver det ingen problemer at kræve løsninger, som også kan bruges af handicappede.
Universelt design er tilgængelighed for alle, fleksibilitet, enkel og intuitiv betjening, fejltolerance, letforståelse information og ringe fysisk indsats. Udviklingen af universelt designede IT-produkter er stadig ny og til tider mangelfuld, og derfor har vi ikke alene en enestående mulighed men en forpligtigelse til, at sikre alles deltagelse.
Et af formålene med den debatdag, jeg i efteråret 1997 holdt i København, er at skabe dialog mellem IT-udviklerne og brugerne. IT-udviklerne er eksperter på systemer og teknik, men vi brugere er eksperter i at være mennesker med forskellige behov. Og det er os, der skal kunne finde ud af computeren, fjernbetjeningen eller betalings-automaten.
Vi kan tegne en trekant omkring vores IT-produkter; med brugerne i det ene hjørne, IT-udviklerne i det andet, og det offentlige rum i det tredje. Først når trekanten er skabt, det vil sige, når alle tre hjørner spiller fornuftigt sammen, kan vi være tilfredse.
Jeg vil den 17. marts 1998 overrække præmier til vinderne af idékonkurrencen om universelt design af IT-produkter. Den samlede præmiesum er på 500.000 kroner. Alle de indkomne konkurrenceforslag vil samtidig blive præsenteret på en åben udstilling. Arrangementet finder sted den 17. - 18. marts 1998, kl. 14-17 på Danmarks Designskole, Strandboulevarden 47, 2100 København Ø.
Få mere at vide om arrangementet og tilmeldingsblanket hos Forskningsministeriet på telefon 33 92 97 00 eller på ministeriets Internetadresse: www.fsk.dk.
