Dansk tele-rigmand taber alt i Rusland

Den danske forretningsmand Jeffrey Galmond har fået et økonomisk drag over nakken i sin stræben efter magten i det russiske mobilselskab Megafon.

Den danske advokat og forretningsmand, Jeffrey Galmond, har forsøgt at overbevise alle om, at han er den ultimative ejer af investeringsselskabet IPOC i Bermuda, som ejer aktier for 15 milliarder kroner i adskillige russiske teleselskaber.

Men nu har en domstol i Zürich afgjort, at danskeren ikke er den ultimative ejer af investeringsselskabet IPOC. Kontrollen går derimod til den russiske teleminister, Leonid Reiman, en god ven af danske advokat.

Retten i Zürich mener, at den russiske teleminister i 2001 og 2002 har misbrugt sin magt og givet fordele til teleselskaber i Rusland. Selskaber han selv har været økonomisk involveret i. Den russiske teleminister Leonid Reiman er desuden en god ven af Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Sagen handler om ejerforholdet af en aktiepost på 25 procent i det russiske mobilselskab Megafon. IPOC mente at have forkøbsret på aktieposten, da ejeren, LV Finance, skulle sælge den fra. Men i 2003 blev aktieposten solgt til Ruslands sjetterigeste mand, Mikhail Fridman.

Efter flere retssager, slår domstolen i Schweiz nu fast, at IPOC ikke blev snydt, da Mikhail Fridman købte aktieposten foran IPOC.

Danske Jeffrey Galmond nægter, at han er stråmand for den russiske teleminister, og er chokeret over afgørelsen i Zürich.

»Vi er overraskede over dagens afgørelse men faste i vores beslutning om, at vi vil forfølge vores rettigheder, og vi vil appellere afgørelsen, hvis nødvendigt. Vi ser også på, hvilken skade vores omdømme har lidt efter denne afgørelse og holder alle vores juridiske muligheder for at forfølge dem åbne,« siger Jeffrey Galmond ifølge Børsen.

Den russiske rigmand, Mikhail Fridman, har gennem sit forretningsimperium Alfa Group købt de 25 procent af aktierne i Megafon, og har under hele tiden påstået, at danskeren var stråmand for den russiske teleminister Leonid Fridman. Han hævder også, at de to har snydt den russiske stat for milliarder af kroner i forbindelse med privatiseringen af den russiske teleindustri i begyndelsen af 1990erne.

Afgørelsen fra retten i Zürich har dog ingen strafferetlig afgørelse, da der er tale om privat voldgiftsret. I en tidligere afgørelse i sagen fik danskeren ellers et delvist medhold i, at han var ejer af en del af de 25 procent af aktieposten i Megafon.

Jefrfrey Galmond mener, at retten har lyttet til Mikhail Friedmans beskyldninger.

»Vi er skuffede over Alfas kampagne om at jagte og svine os til. De er kommet frem med en række beskyldninger mod os, men det er sket, fordi de selv har været i stand til at opbygge et sammenhængende forsvar for deres svindelnummer,« siger Galmond.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere