Artikel top billede

Sådan ser du fodbold på nettet

Nettet er tv-løsningen for mange arbejdende danskere. Og de allerfleste firma-netværk kan godt holde til kampen.

På de fleste danske arbejdspladser har de ansatte fået lov til at holde en pause mellem klokken 13 og 15 i dag. Men hvis du er tvunget til at udføre dit arbejde foran computeren, mens Danmarks VM-kamp er på skærmen, så er der alligevel håb.

Nettet flyder over med lovlige og mindre lovlige indgange til den vigtige kamp. Her er en gennemgang af nogle af dem:

TV2 Sputnik er klar med live-tv på nettet. For 100 kroner kan man købe en månedsabonnement, hvilket vil sige hele slutrunden. Også hos YouSee.tv er det muligt at købe sig til kampen. Et døgn-abonnement til web-tv – inklusiv TV der viser kampen – koster 40 kroner.
Kan man nøjes med lyd, så er spillesiden Bwin klar med et kommentarspor klokken 13.30.

Gråzonen
I sidste måned omtalte ComON flere måder at omgå geografiske spærringer på nettet. Hvis man har fulgt den – eller af andre årsager har adgang til en engelsk eller amerikansk IP-adresse - så er det også muligt at se VM-kampen via engelske og amerikanske sports-medier. For eksempel ITV (UK), CBC eller ESPN.

Hvis de ovenstående muligheder ikke allerede har givet dig adgang til sydafrikansk grønsvær og irriterende vuvuzela-lyd, så er der også hjælp at hente på hjemmesider i nettets gråzone.
For eksempel kan man finde tv-stream på både Justin.tv og Ustream.

Danske Version2.dk henviser desuden til TVU og Sopcast, der begge leverer P2P-tjenester, som giver levende billeder fra Sydafrika. Det skal dog nævnes, at billedkvaliteten ofte er ganske pixeleret og langt under almindelig tv-standard.

Når man kaster sig over streamingtjenesterne, som måske ikke har FIFAs velsignelse, så er det også værd at overveje, om man kommer i karambolage med lovgivningen. Men som forbruger overtræder man som udgangspunkt ikke nogle regler ved at se en ulovlig stream.

”For en privat forbruger er det uproblematisk at se den. Brugeren overtræder med andre ord ingen regler eller andet ved at se internettransmissionen. Det understreger vigtigheden af, at rettighedshaverne får stoppet transmissionen ved kilden, altså den som har tilgængeliggjort transmissionen,” lyder svaret fra Kasper Heine, IT-advokat og partner i Bender von Haller Dragsted, der tidligere har udtalt sig til Tipsbladet.

Ingen risiko for nedbrud

Bliver streamet-tv vildt populært i eftermiddag, kunne man frygte for sammenbrud på nettet. Men den rygt er grundløs, siger TDCs netdirektørJess Ibsen:

"Streamet tv vil ikke give problemer overordnet set, for der er rigelige kapacitet til at rumme det. Men flaskehalsen er den enkelte DSL-forbindelse.Der vil nok være nogle mindre virksomheder, med mindre internetkapacitet, som bliver ramt. Firmaer med under 20 Mbit båndbredde vil nok kunne mærke det, hvis mange medarbejder streamer tv,” siger Jess Ibsen.

Teknisk chef i Cisco Danmark Henrik Stær siger til ComON, at langt de fleste danske virksomheder har fremtidssikrede netværk, der fint vil kunne tackle en kraftig stigning i streamet tv.

"Jeg har kendskab til en stor del af de installationer, der er i danske virksomheder, og jeg mener, de er fremtidssikrede og godt rustet til et boom i videotrafik,” siger han.

Internt i Cisco forventes det heller ikke at give netværksproblemer, hvis en enkelt medarbejder eller to henter streams på netværket kl 14 i dag.

”Ciscos 65.000 medarbejdere verden over bruger video i stor stil. Så meget, at det efterhånden udgør 60 procent af al trafik i netværket,” fortæller Henrik Stær.

Hvis du har andre end ovennævnte forslag til steder at se kampen på nettet, så kan du dele dine tips i kommentarfeltet.

God kamp!




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere