Den amerikanske nettjeneste PriceGrabber er blevet solgt til britiske Experian for 485 millioner dollars, svarende til omkring tre milliarder kroner. Det skriver Reuters.
PriceGrabber gør det muligt for forbrugere at tjekke priser på varer i forskellige netbutikker, og det benytter amerikanerne sig af i stor stil. I fjor købte amerikanerne sådanne ydelser for 400 millioner dollars, og analytikere forudser, at der over de næste fem år vil ske en årlig vækst på omkring 40 procent.