Trend Micro ser stærk vækst i webbaserede trusler

De webbaserede trusler kommer til at dominere i 2007, forudsiger Trend Micro.

2006 blev året, hvor mængden af malware voksede, mens botnets blev hackerens bedste ven. Sådan lyder konklusionen i den nye »Threat Report and 2007 Forecast« fra Trend Micro. Det forudsiges at antallet af webbaserede trusler, dvs. trusler, som spreder sig via World Wide Web, vil stige i 2007. Folkene bag angrebene udnytter i stigende grad offentligt tilgængelige sociale netværk på internettet til at skjule deres malware, som bliver downloadet af brugere, der uden at vide det udsætter deres maskiner for angreb.

Trend Micro fortæller at profit stadig er det primære motiv bag flertallet af truslerne. Grupper af hackere, spyware- og malware-programmører har slået sig sammen for at tjene penge ved at udnytte både privatpersoner og virksomheder.

»Computerkriminaliteten er blevet organiseret og drives ikke længere af enkeltpersoner. Profit er hovedmotivet, og vores research viser, at angrebene er gået fra at være hurtige og omfattende til at være langt mere subtile og rettet imod meget specifikke grupper. De usynlige trusler på nettet vokser, og brugerne skal være endnu mere forsigtige end tidligere, når de downloader og installerer programmer, fordi truslerne bliver stadig mere avancerede i forsøget på at stjæle data og penge fra virksomheder og private,« siger Jamz Yaneza, senioranalytiker hos Trend Micro.

Rapporten konkluderer at antallet af digitale trusler er steget med 163 pct. fra december 2005 til december 2006. Bots er blevet langt mere populære. Trend Micro har registreret en stigning på 15 pct. siden december sidste år og har observeret mere end 140.000 bots hver måned.

Samtidig er de store virusangreb forsvundet og blevet erstattet af mindre og mere fokuserede angreb, som var rettet imod specifikke grupper og regioner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere