Artikel top billede

Er it blevet det nye sexede studie-valg?

Studerende vælter ind på bløde it-uddannelser. Også datalogi går frem, men er det nok?

Danmark vil alligevel ikke blive tørlagt for folk med en formel it-uddannelse i den nærmeste fremtid. Flere af it-uddannelserne har fået markant større søgning i år end sidste år, og samlet set er der flere, der er kommet ind på et it-studium i år i forhold til i fjor. Det viser de nye tal fra den koordinerede tilmelding.

Især er det dog de bløde uddannelser på IT-Universitetet, der trækker folk til.

IT-Universitetet har optaget 94 studerende på uddannelsen digitale medier og design, hvor der sidste år kun var 74 studerende. På uddannelsen softwareudvikling er der i år 75 studerende – mod sidste års 53. Og så har universitetet åbnet en ny uddannelse, Global Business Informatics, som 38 studerende skal starte på.

På de mere ”hårde” ”datalogi-uddannelser på de ordinære universiteter er der også fremgang.

På Københavns Universitet er antallet af optagne studerende på datalogi-uddannelsen vokset fra 116 til 141 fra sidste år til i år. På Århus Universitet er det vokset fra 108 til 114, mens datalogiuddannelsen på Ålborg Universitet er vokset fra 35 til 55 studerende.
Hos Dansk Industris IT-afdeling jubler man over den øgede tilslutning til de tekniske uddannelser.

”Optaget er øget med 19 pct. på it-uddannelserne, der er optaget 19 pct. flere civilingeniører og 10 pct. flere end sidste år skal læse til diplomingeniør. Også stigningen på 18 pct. inden for det naturvidenskabelige område og de 13 pct. flere studerende i alt er en god nyhed,” hedder det i en pressemeddelelse fra organisationen.

DI ITEK forventer, at der i de kommende år vil blive meget stor efterspørgsel efter folk, der har dybe tekniske kompetencer.

Ifølge bloggeren Dorte Toft skal man dog tage tallene med et gran salt. Hun har sammenlignet datalogi-tallene med tallene for andre uddannelser, og fundet et interessant mønster:

”Ifølge videnskabsministeriet var stigningen (i optaget på datalogi-uddannelsen, red) på omkring en 20 procent. Men….. så var det lige jeg tog et kig på tal for helt andre fag, og her kiggede jeg på Aarhus Universitet. Søgningen til filosofi steg med 67 procent, til historie med 52 procent og til dramaturgi med 52 procent. Et kig på det konkrete antal unge, der søger, bidrager også med til en sober virkelighedsopfattelse, og her bruger jeg Københavns Universitet som eksempel. 2000 unge søgte medicinstudiet som 1. prioritet, 1300 søgte jura, 940 søgte psykologi, 471 søgte til film- og medievidenskab. Til datalogien søgteblot 132 unge som 1. prioritet. En vækst på 32 procent i forhold til året før, men der har længe været tale om en nedadgårende spiral i søgningen til datalogien på Københavns Universitet, og frafaldet under studierne er meget stort,” skriver Dorte Toft i sin blog på Business.

Både Dorte Toft og DiTEK kan dog formentlig være enige om, at mængden af kvindelige studerende er for lav.

På It-Universitetes softwareudvikling-uddannelse ligger andelen af kvinder lige under 20 procent, men tager man datalogi-uddannelserne under eet som målestok, er it-faget i høj grad stadigt et mande-fag. Datalogi-uddannelsen ligger med kun ti procent piger meget langt nede i bunden på en liste over uddannelsernes kønsfordeling. Kun uddannelserne som maskiningeniør, autoteknolog, driftsteknolog og automationsteknolog overgår datalogi med hensyn til mandedominans.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere