SpotCloud er navnet på en nyligt lanceret markedsplads – eller rettere: børs - hvor man kan handle med Gigatebytes og CPU-kraft.
Det er først og fremmest serviceudbydere og hosting-selskaber med overskydende kapacitet, den nye børs henvender sig til. Køberne skal blot betale et depositium, og er så ellers klar til at handle. Indkøbt serverkapacitet afregnes efter brug. Rent praktisk bruges der en VM appliance.
Bag projektet står det canadiske firma Enomaly, der betegner sig selv som en IaaS-leverandør – altså Infrastructure as a Service. Cloud-børsen åbnede forleden i en beta-udgave, men har været aktiv for Enomalys eksistrende hosting-kunder siden i sommer.
SpotCloud er bygget på Googles App Engine platform.
Vil man sælge overskydende kapacitet gennem den nye børs, skal man have en kompatibel IaaS-platform at gøre det fra. Nærmere forklaring om teknikken på selskabets hjemmeside.