Adobe vil ikke lave en version af deres nye videoredigeringssoftware, Premiere Pro, til Apple-maskiner. Dermed er computerproducenternes kreative ener, Apple, ved at miste en af sine vigtigste allierede.
En computer er ikke meget værd, hvis ikke man kan få software til den. Derfor har det haft stor betydning for Apple og dets brugere over hele verden, at Adobe udviklede software til Apple-platformen, og Adobes programmer har i mange år nærmest været pseudonym med Apple.
Windows-brugere måtte således vente fem år på at Adobe udviklede en version til dem, af det populære billedbehandlingsprogram Adobe Photoshop. I mellemtiden kunne de mange Apple-brugere i den grafiske branche boltrer sig med det, der af kendere betegnes som verdens bedste billedbehandlingsprogram.
Men nu er det slut med parløbet mellem Apple og Adobe. Årsagen til at Adobe ikke laver en Apple-version af Prmeiere Pro, er ifølge en talsmand for Adobe, at Apple selv er begyndt at lave deres egne konkurrerende videoredigeringsprogrammer som Final Cut Pro.