Patent på fremtiden. Det lyder som en drøm for enhver forretningsmand, men faktisk er fremtiden - eller mere præcist de geniale, nyskabende og nogle gange fuldkommen overflødige produkter, som vil berige vores liv i de kommende år - allerede nedskrevet på papir og formuleret som patentansøgninger. Patenter er helt uundværlige som juridiske skjolde i den benhårde konkurrence, som hersker i IT-branchen. Ejeren af patentet får tilskrevet alle rettigheder til opfindelsen, og kan bestemme over, hvem der må producere det og hvilke licensafgifter, de skal betale. Patenter kan være generelle eller specifikke, beskrive en konkret proces eller en teknologisk løsning, og deres udformning afgør, hvor holdbare de vil være i en eventuel retssag. Lycos fik eksempelvis for få uger siden godkendt et generelt patent på den spider-søgeteknologi, der ligger bag de fleste søgemaskiner og intelligente agenter, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for firmaets konkurrenter.
Databasen
Hvis man ønsker et smugkig ind i, hvilke opfindelser der kommer til at præge fremtidens informationsteknologiske dagligdag, bør man besøge de store patentbiblioteker, der findes i alle lande. Her kan man frit søge i bestanden og læse alle patenter, der er indsendt til patentmyndigheden. Det koster kun noget, hvis man behøver hjælp fra en fagbibliotekar. Det danske patentarkiv indeholder naturligvis kun et absolut fåtal af IT-relaterede patenter, et vidnesbyrd om manglen på soft- og hardwarefirmaer i Danmark, mens det amerikanske patentarkiv er en sand guldgrube. De færreste har nok muligheden for at rejse til U.S.A. og besøge denne gigantiske videnssamling, men det kan gøres nemmere; IBM indgik for år tilbage en aftale med de amerikanske patentmyndigheder, som betyder at den samlede og dagligt opdaterede patentbestand spejles i en gigantisk IBM DB2 database, der naturligvis er tilgængelig over Internet.
Denne fantastiske informationssamling findes på http://www.patents.ibm.com. I dette øjeblik indeholder databasen 2.309.503 patenter - det vil sikkert være flere, når du besøger den, for nye patenter bliver tilføjet hver eneste dag. Det skal siges, at mange patenter har en teknisk karakter, eksempelvis netværksprotokoller og chip-typer, der næppe har den store interesse for den almindeligt nysgerrige Internet-bruger. Men databasen indeholder også mange helt nye og overraskende patenter, der kan få stor betydning for vores dagligdag, og er formuleret på et sprog, som alle kan forstå. Hvis man indtaster "Internet" eller "World Wide Web" som søgeord, får man en omfattende liste over patenter frem, hvoraf nogle kun er få dage gamle. Det er også muligt, under "Advanced Text Search", at søge efter patentholdere. En søgning på "Microsoft" afslører eksempelvis, at software-giganten indehaver over 1.000 patenter - og hertil skal lægges de patenter, som tilhører datterselskaber - mens Netscape kun har registreret 19 patenter.
Morgendagens produkter
De fleste informationsteknologiske patenter er stadig ikke eller kun i begrænset omfang blevet udmøntet i konkrete produkter. Patentansøgninger repræsenterer derfor et smugkig ind i softwarefirmaernes udviklingsafdelinger. Et patent med titlen "Internet-based automatic publishing system", indsendt af HotOffice Technologies og godkendt den 10. marts 1998, beskriver en fremgangsmåde, hvormed brugeren opretter en række web-dokumenter på sin lokale computer, hvorefter en meddelelse sendes til en web-server, der returnerer et unikt id-nummer og en autorisations-kode. Programmet på brugerens pc sender herefter id-nummer, kode og web-siderne til en database på serveren, hvor dokumenter gemmes og vil være tilgængelige over en almindelig Internet-adresse. Hvis brugeren fremover vil ændre i dokumenterne, skal man blot bruge sin unikke kode, og redigere filerne på den lokale pc. En sådan "automatisk upload" kan gøre det meget lettere for mange hjemmebrugere at oprette deres egen hjemmeside.
Interactive Media Works har fået godkendt et patent med den noget besværlige titel "Method for providing prepaid internet access and/or long distance calling including the distribution of specialized calling cards". Firmaet vil distribuere telefonkort med Internet-tid og en PIN-kode, hvormed man kan ringe op fra overalt i verden og få adgang til Internet uden yderligere omkostninger, samt hente Internet-programmer fra firmaet. "Internet-tiden" betales samtidig med kortet, der minder lidt om de kendte møntkort til telefonbokse. Et mere ambitiøst patent er udstedt til Apple i 1995, under overskriften "Method and apparatus for processing natural language", og omhandler - som navnet antyder - oversættelse af menneskeligt sprog til maskinsprog. Patentet indeholder en række arbejdstrin, der adskiller teksten i forskellige sektioner og forsøger at analysere dens mening, en teknologi der trods patentet stadig befinder sig på et meget spædt stade.
International Business Machines Corporation, også kendt som IBM, hører til blandt de amerikanske virksomheder, der har registreret flest patenter. Et Internet-relateret patent, "Sub-agent for fulfilling requests of a web browser using an intelligent agent and providing a report", blev udstedt til IBM i april måned i år. Patentet beskriver en browser, der sender en forespørgsel til en web-server, der optræder som en "intelligent agent" og sender opgaver videre til andre "server-agenter" på Internet eller Intranet-miljøer (lokale netværk i et firma). Den intelligent agent kan hente informationer fra flere forskellige kilder, foretage beregninger og formatere informationerne, samt forberede dem til forskellige medier, hvor IBM specifikt nævner skærme, fax-maskiner, printere og fjernsyn. Fremtidens digitale agent? Måske.
Fang ikonen
Michelle Baker fra New York har fået godkendt et interessant patent med titlen "User definable pictorial interface for accessing information in an electronic file system". Det beskriver en ikon-baseret brugerflade, der placeres som en "skal" ovenpå eksisterende styresystemer, og tillader brugeren at bestemme, hvilke ikoner der skal associeres med hvilke grupper af filer. Det er allerede i begrænset omfang muligt i Windows, men det spændende element består i, at det skal være muligt at definere ikon-motiver for hver enkelt folder - og de filer, som findes i en given folder. Baker skriver samtidig, at ikonerne skal være animerede og reagere på brugerens aktioner, eksempelvis blive fremhævet, hvis man bevæger musepilen hen over dem. Endelig skal "aktioner" udløse helt nye animationer, eksempelvis kunne et klik betyde, at ikonen springer op og fylder hele skærmen, hvorefter den forvandles til et programvindue.
"Interstitials", interaktive reklamer der fremvises i browseren, mens man venter på den næste web-side, har fået meget omtale som fremtidens reklamesystem på Internet. David Hugh Johnson fra Dallas, Texas, har fået patent på denne teknologi, der består i, at browseren henter reklamerne, mens den ikke er beskæftiget med at hente andre data, og fremviser dem, når man har klikket på et link for at komme videre. "Metoden henter, gemmer og returnerer informationsobjekter for at minimere ventetiden forbundet med at hente web-sider med højtopløsende grafik", skriver Johnson i patentet. Ikke alle patenter er præget af den samme snusfornuftige tankegang. TV Interactive Data Corporation har fået patent på en "Interactive book, magazine and audio/video compact disk box". Patentbeskrivelses læses som en science-fiction; det handler om bøger, blade og CD-bokse, der udstyres med knapper, som fjernstyrer apparater i husholdningen. På CD-boksens omslag kan man eksempelvis anbringe en knap, der starter afspilning af disken, når den er placeret i musikanlægget. Imponerende.
Et interessant patent stammer fra Christopher M. Crawford i Washington D.C., og blev godkendt for to uger siden, den 23. juni. Patentet beskriver en fremgangsmåde, hvormed en computer kalder op over Internet og får forbindelse til en server, betaler et gebyr og lejer ekstra regnekraft og/eller harddiskplads. "Internet online backup system provides remote storage for customers using IDs and passwords which were interactively established when signing up for backup services", som patentet kaldes, betyder at den lokale computers kapacitet bliver mindre vigtig. Hvis der ikke er nok plads på harddisken, lejer man plads på en Internet-server og gemmer uvigtige, pladskrævende filer der. Hvis pc'en skal foretage en krævende beregning, kan man delegere opgaven ud til en server på nettet. Det mest fascinerende ved patentet er, at det blev indsendt til godkendelse i 1993, hvor meget få mennesker var bevidste om Internettets muligheder.
Et andet, superaktuelt patent blev accepteret tirsdag i sidste uge, den 30. juni, med overskriften "Persistent client state in a hypertext transfer protocol based client-server system". Patentholderen er Netscape Communications, og patentet omhandler forsendelsen af HTML-dokumenter over Internet fra en klient til en server, og placeringen af "cookies". Hvis man nærlæser teksten, opdager man, at det beskriver den fremgangsmåde der anvendes af alle næsten Internet-browsere og -servere. Det bliver spændende at følge, hvordan Netscape vil udnytte dette mægtige patent i kampen mod Microsoft. Blandt de reference-kilder, som patentet henviser til, findes papirer fra Microsoft-koncernen.
Interactive Media Works har samme dag opnået godkendelse af et patent med den lovende betegnelse "Method for providing sponsor paid internet access and simultaneous sponsor promotion". Det handler om gratis Internet-adgang, der distribueres på disketter eller CD-ROM'er sammen med de nødvendige Internet-programmer. Sponsor-firmaet betaler for et antal timers Internet-adgang, og får en række ID-koder, som vedlægges. Brugeren indtaster sin kode, og skal svare på en række spørgsmål (alder, køn, m.m.), som sendes til sponsoren. Den første surftur er "guidet", og fører brugeren rundt på sponsorens hjemmeside, før man "slippes fri" på nettet.
Genialt eller skørt?
IBM's patentdatabase indeholder en særskilt sektion med "skøre" patenter. Det er brugerne selv, der stemmer om månedens mest mærkelige patent. "Jet powered surfboard" er denne måneds skøre patent, en række designspecifikationer for et motordrevet surfbræt. Patentet blev udstedt i 1987, men af mystiske grunde har denne geniale opfindelse aldrig erobret markedet. En anden samling med skøre patenter findes hos Wacky Patent of the Month (http://colitz.com/site), hvor man kan læse om næseformere, øjenbeskyttelse til høns, det selv-dækkende bord og det uundværlige klap-på-ryggen apparat.
De netop beskrevne patenter var blot et af beskedent udvalg af de mange geniale, fascinerende og skøre opfindelser, der ligger og venter i den fænomenale patentdatabase.
