Microsoft går frem på det nordiske ERP-marked

Microsoft, tyske SAP og norske Visma står for næsten to ud af tre nyinstallerede ERP-systemer i Skandinavien i løbet af 2007 og 2008. I Danmark er Microsoft ikke overraskende klart den dominerende leverandør af forretningssystemer, viser svensk undersøgelse.

De store, globale leverandører som Microsoft og SAP sætter sig i stigende grad på det nordiske marked for virksomheds-systemer, ERP (Enterprise Resource Planning). Det viser en undersøgelse, hvor det svenske analysefirma Datadia har kortlagt nyinstallationer af ERPs-systemer i mellemstore skandinaviske virksomheder. I alt har cirka 5.000 nordiske virksomheder deltaget i undersøgelsen.

Ifølge undersøgelsen stod Microsoft og SAP i perioden 2007 og 2008 for tæt ved halvdelen af alle nyinstallationer på markedet i Skandinavien. Eneste seriøse konkurrent til de to ERP-kæmper er norske Visma, som især i 2008 har raget pæne markedsandele til sig.

Samlet er Microsoft en klar skandinavisk vinder med mere end 30 procent af nye ERP-installationer, som fordeler sig næsten ligeligt mellem de to Dynamics-varianter NAV og AX.

SAP nøjes med en andel af nyinstallationer 18 procent, mens Visma i kraft af sin stærke position på det norske hjemmemarked når op på 10 procent.

Trods Microsofts fremgang er SAP dog fortsat klart nummer et, når det gælder omsætning, siger direktør i Datadia, Niklas Linder

»Microsoft har overhalet SAP, når det gælder nye installationer, men det ændrer ikke på, at SAP fortsat sidder meget stærkt på de helt store kunder og i absolutte tal er SAP derfor klart den største leverandør i Skandinavien,« siger Niklas Linder.

Han peger samtidig på, at udviklingen på det skandinaviske ERP- marked er udtryk for, at leverandører med et stærkt forhandlernetværk også klarer sig bedst i konkurrencen.

»Ser man på Microsoft, har de satset på salg af Navision gennem en stærk partnerstruktur, og det har givet stor udbredelse på markedet,« siger Niklas Linder.

På det danske marked er Microsoft og SAPs stærke position ikke mindre udtalt, hvor Microsofts Dynamics-produkter traditionelt har stået stærkt i kraft af den særlige forhistorie med det tidligere Navision og Damgaard Data, som stod bag udviklingen af henholdsvis NAV- og AX-versionerne af Dynamics.

I alt stod Microsoft i 2007-08 for næsten halvdelen af samtlige nyinstallationer blandt de danske virksomheder, mens SAP lå på 24 procent.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere