I anledning af at den danske Grundlov fylder 150 år har Folketinget lanceret en helt ny jubilæumshjemmeside. Her byder Folketingets formand Ivar Hansen velkommen, og opfordrer alle der interesserer sig for demokratiets fremtid til at deltage i debatten. Det er bl.a. muligt i hjemmesidens elektroniske diskussionsfora, hvor man kan deltage i en række forskellige konferencer om blandt andet Grundloven. På hjemmesiden kan man også læse om de mange arrangementer i anledning af Grundlovens 150 års dag. Grundloven fejres på adressen www.grundloven.folketinget.dk.