Nyt stort underskud hos Ericsson

Et underskud på 6,7 mia. danske kroner og et fald i omsætningen på næsten 40 pct. Det er de barske realiteter i det regnskab for fjerde kvartal, som den svenske elektronikgigant Ericsson offentliggjorde her til morgen.

Det er syvende gang i træk, at koncernen præsenterer et kvartalsregnskab med røde tal på bundlinien.

Underskuddet er omtrent dobbelt så stort som ventet, og omsætningen faldt med 37 pct. i forhold til sidste år til 23 mia. danske kroner i fjerde kvartal. Det skyldes især uroen på markedet for trådløse netværk, som er strategisk vigtigt for Ericsson. En lang række af de store europæiske teleselskaber har udskudt deres investeringer i trådløse netværk til fordel for afbetaling på milliard-investeringerne i 3G-telefoni. Det rammer Ericsson hårdt, og selskabet forudser et yderligere fald på 10 pct. på dette marked.

Dermed fortsætter nedturen for Ericsson, der siden velmagtsdagene i 2000 har sagt farvel til over 40.000 medarbejdere og i 2003 ventes at komme ned på 60.000 ansatte verden over. De røde regnskabstal kommer blot en uge efter, at Ericsson og Sony meddelte at de havde tabt 240 mio. kr. på deres fælles mobilsatsning, men ville skyde yderligere 2,2 mia. kr. i Sony Ericsson og forsøget på at matche Nokia på det globale mobiltelefonmarked. I løbet af marts præsenterer Sony Ericsson således en hel stribe af nye mobiltelefoner.

På trods af de dystre regnskabstal er Ericssons topchef Kurt Hellström fortrøstningsfuld. Han forventer, at koncernen i løbet af 2003 igen vil kunne fremvise et overskud ved hjælp af besparelser i koncernen og tilpasning til markedet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere