Skjulte sexscener fjerner spil fra hylderne

Grand Theft Auto - San Andreas, er blevet fjernet fra hylderne i Wal-Mart og andre amerikanske varehuse, efter at spillets rating er ændret til "Adults Only" på grund af skjulte sexscener.

Wal-Mart og en række amerikanske kæder har fjernet spillet "Grand Theft Auto - San Andreas" fra hylderne, efter at spillets rating er blevet ændret til "Adults Only" på grund af skjulte sexscener i spillet.

GTA: San Andreas, var sidste års storsællert på markedet for videospil. Indtil nu har spillet haft en rating på "mature", hvilket betyder at det har været solgt i butikker som for eksempel Wal-Mart.

Men for nylig kom det frem, at spillerne ved hjælp af et patch ved navn "Hot Coffee" kunne få adgang til skjulte sexscener i spillet.

Indtil for nylig har selskaberne bag spillet, Rockstar Games og Take Two, benægtet at de afklædte scener var noget, selskaberne havde bygget ind i spillet, og i stedet hævdet, at sexscenerne var skabt af ophavsmanden til "Hot Coffee".

Men en undersøgelse sat i gang senator Hillary Clinton, har nu vist, at scenerne har været til stede i spillet hele tiden.

Det har fået Entertainment Software Rating Board (ESRB) til at opgradere spillets rating fra M (mature - må sælges til personer over 17 år) til Adults Only, som kun må sælges til personer over 18 år.

Det fik øjeblikkeligt verdens største indkøbskæde Wal-Mart til at fjerne spillet fra hylderne, og en række andre varehuse er fulgt i kølvandet.

Det kan gå hen og blive en økonomisk bet for Rockstar Games, der allerede nu har sænket sine forventninger til næste års omsætning, som det regner med bliver 50 millioner dollar lavere.

Firmaet har da også taget skridt til at dæmme op for problemet. En version uden sexscenerne er ved at blive udarbejdet.

Men det kan vise sig, at der er flere problemer på vej for Rockstar Games. En række forældreorganisationer har i skarpe vendinger kritiseret firmaet for ikke at tage ansvar for sexscenerne. Rockstar siger nemlig, at scenerne aldrig var tænkt til at skulle ud, og at de kun kunne ses ved hjælp af "Hot Coffee"-patchet.

Det har fået David Walsh, der er stifter af en forældreorganisation der overvåger spilindustrien til at kritisere Rockstar, for at fraskrive sig ansvaret.

»De har ikke taget ansvar for at scenerne var skabt af selskabet og at spillet er blevet solgt til forhandlere med scenerne på disken,« siger David Walsh til CNN

En anden gruppe, Parents Television Council, har udtalt, at det er tilfreds med rating-ændringen, men opfordrer samtidig Rockstar til at trække spillet tilbage, og tilbyde pengene tilbage til de kunder som har købt spillet.

»Det er det første skridt i at vise ansvarlighed. I anden omgang må vi komme til bunds i sagen, og finde ud af hvordan koden til sexscenerne er endt i spillet, og hvordan de har undsluppet censuren,« siger Tim Winter der er direktør for Parents Television Council til CNN.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere