Piratkopierende Anders And vækker vrede i Sverige

Anders And vil tjene en formue på at piratkopiere Åke Skråls nyeste cd, men nevøerne angiver ham, og Onkel Joakim kommer efter ham.

Anders And er midtpunkt i en hed debat i Sverige. I et af de nyeste hæfter blander Anders, ungerne og Onkel Joakim sig i den svenske debat om piratkopiering. Det sker i en historie fra 2007, der netop er udkommet i Sverige, og som tidligere har været vist i Holland og Danmark uden større kontrovers.

I historien har Anders fået en lys ide. Ungerne vil have den nyeste cd med Åke Skråls, men Anders vil ikke låne dem pengene. I stedet downloader ungerne cd'en, for at lytte til musikken indtil de har sparet sammen til at kunne købe cd'en. Anders synes dog, at ungerne skal spare pengene nu de har musikken. Men det vil ungerne ikke.

"Nej, det ville være uvederhæftigt. Der er noget, der hedder ophavsret. Det er dem som skrev og spillede musikkens levebrød," svarer ungerne trestemmigt.

Men Anders lader sig ikke slå ud af den slags petitesser. Han øjner en formue. Hvis han køber cd'en, så kan han brænde hundrevis af kopier og sælge dem lidt billigere.

Uheldigvis er Åke Skråls signet til Onkel Joakims pladeselskab, og da Joakim får nys om Anders planer, forlanger han erstatning, men Anders trygler om nåde, og til sidst giver Joakim sig. Han har trods alt tjent 150,- kroner på, at Anders købte cd'en.

En del svenskere betragter historien som ren indoktrinering. Men Marika Bark fra Egmont, der udgiver Anders And, afviser, at det er tilfældet.

"Nogle mener, at vi tager stilling i debatten. Men det gør vi ikke. Vi siger blot, at man skal holde sig på den rette side af loven. Det er en selvfølge i vores produkter," siger hun til avisen Dagens Nyheter.

Hun er dog ulykkelig over netop denne historie.

"Debatten er meget hed, og det er uheldigt, hvis blot én person tror, at vi vælger side i debatten. Det gør vi ikke. Vi er et underholdningsmedie," siger hun.

Egmont har tidligere flirtet med den modsatte side af debatten. De udgiver også serien Bamse, hvor en af birollepersonerne - en skildpadde - viser Bamse en mp3-afspiller, som skildpadden har fyldt med 30.000 timers musik. En del har mistænkt Bamses ven for at have downloadet musikken, da det er sjældent at skildpadder har råd til så meget musik. Men Egmont forsikrer at musikken er købt og betalt, eller at skildpadde har opfundet en algoritme, der kun henter lovlig musik.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere