Da handlen mellem Microsoft og Yahoo brød sammen tidligere på året, var en af de mest skuffede parter Carl Icahn.
Yahoo-auktionæren var rent ud sagt rasende over, at han ikke kunne se sin investering vokse som følge af en grad af fusion med Microsoft. Men nu er der måske alligevel mulighed for, at den højtråbende auktionær kan tjene en lille skilling.
Siden Jerry Yang for nylig valgte at forlade Yahoos topstilling, har Icahn købt yderligere aktier i Yahoo. Icahn skulle angiveligt have investeret 30 millioner kroner. Det er ikke nogen hemmelighed, at Icahn mente, at det var Yang, der forpurrede handlen med Microsoft. Icahn forsøgte endda at vælte bestyrelsen men blev beroliget ved at få yderligere magt og allierede i bestyrelsen.
Dermed har Icahn aktier for 450 millioner kroner - eller cirka 5,5 procent. Det kunne tyde på, at heller ikke han har mistet troen på, at der kan laves en handel med Microsoft, som kunne få værdien til at stige.
Yahoo-aktien er faldet støt de seneste måneder. I øjeblikket ligger den på 10 dollar stykket. Det må siges at være noget mindre end de 33 dollar, som Microsoft bød og fik afslag på tidligere i år. Icahn skulle have betalt 9,92 for sine nye aktier.