Den Internationale Valutafond angrebet

Verdensbanken og Den Internationale Valutafond er blevet hacket under finanskrisen. Valutafonden tilbød Fox historien eksklusivt, hvis de udskød den til efter G20-topmøde i sidste weekend.

Computerne hos Den Internationale Valutafond gik helt i sort i flere dage for to uger siden efter et cyberangreb. Det skriver Fox News, der citerer en række anonyme kilder.

Det påståede angreb fandt sted kort før verdens rigeste lande skulle diskutere Verdensbanken og Valutafonden i G20-regi. Især EU presser på for, at Valutafonden skal spille en større rolle i den globale økonomi. Fonden styrer reelt mange landes økonomi ved udlån af penge. Derfor er computersystemerne fyldt med følsomme oplysninger om den reelle økonomi i verdens nationer.

I første omgang tilbød Valutafonden ifølge Fox News, at de kunne få hele historien om angrebet efter G20 topmødet havde fundet sted i den netop forgangne weekend, hvis de ikke offentliggjorde deres nuværende oplysninger. Fox News afviste, og bragte historien i fredags, hvor Valutafonden afviser, at et kritisk indbrud har fundet sted.

»Så vidt jeg er orienteret, så har computerne ikke være ude af drift,« siger Bil Murray, der er talsmand for valutafonden til Fox artiklen.

»Jeg har ikke kendskab til nogen store sikkerhedsovertrædelser, men vi har styrket sikkerheden,« siger han.

Han indrømmer, at der i forbindelse med et rutinetjek blev opdaget malware på computere.

»Men der er intet, der indikerer alvorlige brud på systemer eller, at følsom information slap ud,« siger Bill Murray.

Men det er langt fra den historie som Fox News anonyme kilder fortæller.

Ifølge dem blev hele computersystemet slukket den 7. november efter der blev opdaget spyware på computerne. Systemet er linket til Verdensbanken. I oktober var Verdensbanken ifølge Fox' kilder udsat for et angreb, hvor spyware nåede helt ind til det computersystem, der administrerer 75 milliarder dollars i valutareserver. Ifølge Fox arbejder der hundredvis af folk i Verdensbanken, som tidligere var ansat af en indisk entreprenør, som ikke længere må arbejde med banksystemer på grund af sikkerhedsbrister. Angrebet mod Valutafonden skete få dage efter 100 ansatte fra Verdensbanken var flyttet ind på kontorer i Valutafonden.

»Før de flyttede ind var der kun en enkelt forbindelse fra Valutafonden til Verdensbanken, en server der fungerede som firewall mellem de to organisationer,« forklarer en anonym teknologiekspert ved Verdensbanken til Fox.

»Valutafonden havde adgang til verdensbanken, men Verdensbanken havde ikke adgang til Valutafonden. Efter de ansatte er blevet flyttet er data, eller pakker, fra Verdensbanken blevet blandet med Valutafondens, fordi de kører på samme kabler,« siger han.

Hvis Fox oplysninger er korrekte, så afslører angrebet, hvor sårbar verdensøkonomien er på grund af de fysiske kabler, der forbinder institutionerne.

»Den elektroniske sikkerhed i det finansielle system befinder sig i udsat risiko,« siger Tom Kellermann, der tidligere har stået for sikkerheden i Verdensbankens ultra-sensitive valutareserve-system til Fox.

Kellermann er i dag toprådgiver for den kommende præsident Barack Obama angående computersikkerhed.

»De fleste ved det ikke, men af alle samfundets fundamentale strukturer er den finansielle sektor mest udsat for cyberangreb,« siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere