Microsofts danske Windows-produktchef Nis Bank Lorenzen meddeler, at der ikke er grund til at frygte prisstigninger, når Windows Server 2003 bliver sendt på markedet 24. april. I basisversionen kommer den nye version af serverstyresystemet til at koste det samme som Server 2000.
Produktchefen lover desuden, at man allerede kan finde produktet hos forhandlerne få dage, før den officielle præsentation.
Windows Server 2003 kommer i fire versioner: Web Edition, Standard Edition, Enterprise Edition og Datacenter Edition.
Den mindste version kan køre på 133 MHz, 128 MB-maskiner, mens Datacenter-versionen kræver en klokfrekvens på 400 MHz og 512 MB hukommelse. Til SMB-markedet anbefaler Microsoft Enterprise Edition, der understøtter op til otte processorer.