I 2007 fik Eric og Kari en tosset idé, som skulle vise sig at gøre dem millionærer.
Kæresteparret lavede en hjemmeside, og fyldte den med de såkaldte lolcat-billeder af nuttede kæledyr og ubehjælpsomt morsomme overskrifter.
Det første billede var et billede af en sulten kat og teksten: I Can Has Cheezburger - og sådan fik den nye blog sit navn.
Kort efter nåede hjemmesiden halvanden million besøgende om dagen, og samme år blev den solgt for cirka 10 millioner kroner.
Icanhascheezburger.com er blevet glanseksemplet på, at man kan tjene gode penge på en god idé og en stor portion humor, hvilket mange lykkeriddere sidenhen har forsøgt at bevise.
ComON har talt med en håndfuld bloggere, som bevæbnet med en sort humor og hårdt arbejde fylder nettet med deres særprægede interesser eller finurlige emner. Kan man for eksempel blive rig på racistiske katte, københavnske cykler, en anførselstegn-fetichisme eller billeder af Kim Jong-il?
Katte med nazistiske tendenser
Engelske Paul Neve og hollandske Koos Plegt var allerede i 2006 på banen med deres samling af billeder af katte, som alle havde en vis lighed med en tidligere tysk diktator.Cats that Look Like Hitler.com er et godt eksempel på, hvordan man banker en nicheblog på benene.
"Det handler om at finde en niche i en niche. Du kan godt glemme at være original, for alt, hvad du kan komme i tanke om, er helt sikkert gjort før på nettet. Kunsten er at finde en ny vinkel på gamle idéer. Nettet er jo fyldt med billeder af katte, så hvorfor er hitlerkattene blevet en form for succes? Fordi de er en ny måde at anskue kattebillederne på," siger Paul Neve til ComON.
Men er de skægbeklædte katte rent faktisk en succes?
"For at være helt ærlig, så gør jeg kun det her, fordi jeg synes, at det er sjovt. Sådan har det altid været. Indkomsten kan ikke betale min husleje. Højst mit ølforbrug".
Hjemmesiden skaber halvdelen af sine indtægter fra reklamer og resten på et salg af merchandise i form af kattetasker og t-shirt. "Jeg kunne tjene MANGE flere penge på siden, hvis jeg orkede. Man kunne skabe meget mere trafik ved at gøre mere ved hele Facebook/Twitter-tingen. Men jeg er aldrig kommet så meget i kontakt med min indre narcissist, at jeg vil bruge tid på de sociale netværk. Jeg burde også finde andre reklamer end de allestedsnærværende Google AdSense-reklamer. Hele hjemmesiden, som jeg smækkede sammen i Perl for fem år siden, har brug for et grundigt eftersyn. Man kunne måske skabe et bedre community og skabe mere trafik den vej rundt, men som alt andet så handler det om at finde tid," indrømmer Paul Neve.
Paul Neve søger i øvrigt efter billeder af skaldede katte til hans næste projekt. En blog om katte med pelsproblemer.
"Så giv lyd, hvis du vil dele billeder af din skallede pussy med mig".
Jeg kunne være blevet millionær
Danske Mikael Colville-Andersen, der tidligere var filminstruktør, blev nicheblogger ved et tilfælde."På vej til arbejde på DR en dag, tog jeg et billede på Åboulevarden af en københavnerinde på cyklen. Jeg så selvfølgelig ikke cyklen - kun lyset, trafikken, framing. Jeg smed det på Flickr, hvor folk var begejstret - ikke for billedet, men for det faktum, at hun var iført nederdel og støvler. "Dude! Who rides a bike like THAT?!" I den dur. Fandme mærkeligt tænkte jeg. Jeg forstod det ikke med det samme. Men jeg tog flere billeder af samme emne og havde gang i en serie. Jeg opdagede, at folk i mange lande havde glemt, hvordan man kan cykle i almindeligt tøj. Cyklen som transport forsvandt i mange regioner for cirka 30 år siden, og cykling er blevet til sport og fritid," fortæller filminstruktør Mikael Colville-Andersen.
Ubevidst havde han fundet sin niche, og bloggen Cycle Chic kom til verden i 2006. En blog om kønne piger på cykler og kærligheden til cyklismen som transportform.
Successen var øjeblikkelig, og i dag har bloggen givet ham arbejde på fuld tid. Bunkevis af læsere og en blåstempling af modebranchen. The Times har senere kaldt bloggen for en af de 100 vigtigste i verden. Der er over 8000 medlemmer af Facebook-gruppen. Men en succesfuld blog er ikke en indlysende succes på bankbogen.
"Man skal ikke forvente at tjene penge fra bloggen. Jeg holder Cycle Chic ren. Kun et par reklamer - for de cykelmærker jeg selv kører på - og links til min online butik, hvor jeg sælger merchandise. Man kan ikke leve af det. Mine læsere er utrolig loyale. De elsker at Cycle Chic er ikke-kommerciel. Det gør det svært at tjene penge, men jeg er i gang med at udvikle et koncept med Cycle Chic, hvor jeg kan være lidt mere kommerciel," fortæller Mikael Colville-Andersen.
"Glamour.com er et modewebsite, som får det samme antal hits om året som Cycle Chic. De tjener en million dollars om året i reklameindtægter.
Damn! Men jeg holder Cycle Chic idealistisk," siger cykelentusiasten.
Men han har ingen grund til at være bitter. Bloggen har skabt afledte indtægter.
Colville-Andersen rejser rundt i verden og holder foredrag og tjener gode penge på det. Han har efterfølgende grundlagt Copenhagenize.com, der for eksempel rådgiver byer om cykelinfrastruktur i forsøget på at fremme cyklisme. Og qua hans engagement i cykelhjelmskulturen er han blevet medlem af et udvalg under European Cyclists Federation. Oven i hatten får instruktøren fotoopgaver på baggrund af de københavnske billeder, så økonomien løber rundt.
Hvordan kan andre gøre dig kunsten efter?
En god vinkel. Et koncept. Enkelthed. Når man har det, skal man dedikere sig selv til det. Du skal udgive regelmæssigt, så læserne kan stole på det. En blog er ligesom en avis. Hvis du abonnerer på en og den ikke kommer om onsdagen, er det irriterende. Blog hver dag, og hvis det hjælper at blogge fem dage på én gang, så gør det. Hold dig til konceptet. Til enkeltheden. Hele tiden. Brug de forskellige sociale medie - blog, twitter, facebook - til din fordel," siger Mikael Colville-Andersen.
Et overforbrug af anførselstegn
Men man behøver ikke at have en større politisk dagsorden for at drive et nichesite. Det kan Bethany Keeley-Jonker tale med om.
For fem år siden, mens hun stadig gik på universitetet, fulgte hun sammen med 10 venner en indforstået blog, hvor man udelukkende debaterede det engelske udtryk "a whole nother".
"Det var egentlig åndsvagt, men det gav os noget at være sammen om som venner. Da vi var ved at være færdige med skolen, ledte jeg efter en måde at tage den tossede tankegang med mig fra universitetet, så jeg fandt på noget, som vi hver i sær kunne holde øje med og debattere på nettet," fortæller Bethany Keeley-Jonker.
Valget faldt på anførselstegn og situationer, hvor folk anvender tegnene forkert, så det giver en sætning en forkert eller tvetydig betydning. Bloggen Unnecessary Quotationmarks var født.
Det voksede sig meget større end en intern universitetsjoke.
"Jeg havde ingen anelse om, at det kunne blive så populært, som det er blevet," indrømmer Keeley-Jonker.
"På sit højdepunkt udgjorde bloggen cirka en fjerdedel af min indtægt. Men jeg var stadig på et stipendium, så det var ikke en enorm indtjening, men det betød meget i mit budget."
En endnu større engangsindtjening fik hun, da bloggen blev ophøjet til en bog.
Men hun har har ikke igangsat en produktion af t-shirt, krus og muleposer med anførselstegn, og reklamemængden på unnecessaryquotes.com er også stadig beskeden.
"Jeg er ikke som andre hjemmesider begyndt at sælge t-shirts og andet merchandise. Jeg er ikke sikker på, om det vil være nogen speciel god forretning. Jeg er ret tilfreds for de oplevelser, bloggen har givet mig. Taget i betragtning af, at det var ment som en joke for snart fem et halvt år siden," siger Bethany Keeley-Jonker.
En børnebog med Kim Jong-il?
Portugisiske Joao Rocha havde heller ikke de store økonomiske ambitioner, da han søsatte sin blog, som udelukkende indeholder billeder af den nordkoreanske diktator - KimJongillookingatthings.com.Billederne er fra diktatorens jævnlige ture rundt i landet, hvor han inspicerer fabrikker, hvilket ofte resulterer i nogle ufrivilligt morsomme billeder.
"Min blog er ikke en forretning, og det var aldrig meningen, at den skulle blive det. Det er bare noget, som jeg lavede, og som pludselig tog fart. Jeg har et fuldtidsarbejde som art director hos et reklamebureau i Lissabon. Folk har sagt til mig, at jeg bør lægge nogle reklamer på siden, men helt ærligt, jeg kommer jo aldrig til at gøre det til min levevej, så jeg foretrækker at bevare min såkaldte kunstneriske integritet - selvom der jo intet kunstnerisk er over det. Det er bare billeder af Kim Jong-il," siger Joao Rocha. "Og jo, jeg kan godt set ironien i, at jeg ikke vil lægge reklamer på en hjemmeside, når jeg arbejder for et reklamebureau.
Til at starte med havde bloggen 50 læsere. Joao Rocha kan ikke selv følge med i, hvor mange der dagligt læser med nu, fordi han bruger Tumblr-platformen, men noget tyder på, at læseskaren er mangedoblet.
"Hvis du slår Kim Jong-il op i Google, så er min blog en af de første ting, der dukker op. Det, synes jeg, er ret underholdende".
Og han er ret overbevist om, hvad interessen skyldes.
"Du skal ikke undervurdere de sociale netværks styrke. Twitter er den eneste grund til, at "Kim Jong-Il looking at things" er blevet, hvad det er blevet til. Jeg er meget taknemmelig for de bloggere, der har spredt ordet, men selv om jeg altid har været meget skeptisk over Twitter, så må jeg indrømme, at Twitter er opskriften på en succes. En dag jeg åbnede min jeg Tumblr-konto og kunne registrere, at jeg havde fået 8000 flere abonnenter end dagen før. Jeg skulle bruge lidt tid på at undersøge det, men det viste sig, at det hele skyldtes de mange tweets," siger Joao Rocha.
Han håber, at han kan udnytte bloggen på en eller anden måde i sit arbejde.
"Jeg har altid godt kunne tænke mig at udgive en børnebog, men så skulle jeg nok have valgt en lidt anden omdrejningsfigur. Nå, det er nok for sent at lave om på nu".
Er din favoritside ikke på listen, så skriv til k.jensen@idg.dk - eller del den med os i kommentarsporet.
