Spyware i Audio Galaxy

Det populære fildelingsprogram Audio Galaxy indeholder en mystisk spyware-komponent, som sender oplysninger om brugeren til et ukendt firma i Las Vegas.

Du har sandsynligvis ikke hørt om VX2 Corporation, men det er meget muligt at de har hørt noget om dig. VX2's spyware-program blev i 34 dage distribueret sammen med det populære fildelingsprogram Audio Galaxy. Det kan ikke udelukkes, at VX2 også er spredt sammen med andre P2P-klienter.

Ligesom andre spyware-programmer forsøger VX2 at registrere brugerens online-adfærd og sender oplysninger tilbage til firmaets servere. Informationerne skal bruges til at danne en komplet personprofil, som gør det muligt at levere målrettede annoncer i popup-vinduer.

Men VX2 går et skridt længere end andre spyware-programmer. I firmaets politik for behandling af personfølsomme oplysninger kan man læse, at "VX2's samler informationer fra online-formularer som du udfylder".

Firmaet understreger, at man forsøger at undgå at registrere følsomme oplysninger som kreditkort-nummer og udløbsdato. Hvis det alligevel sker, at sådanne oplysninger ryger med, bliver de omgående slettet, fortæller VX2.

Det er dog umuligt at kontrollere i praksis, hvad der sker med de indsamlede informationer - ikke mindst fordi firmaet gemmer sig bag en anonym postboks-adresse i Las Vegas. Firmaets e-mail-konto er oprettet hos Hotmail og fortæller heller ikke noget om, hvem der virkelig står bag.

Audio Galaxy afviser ethvert ansvar og siger, at man aldrig har hørt om VX2. Programfilen vx2.dll var en del af en reklamepakke fra Onflow Corporation, som blev distribueret sammen med Audio Galaxy klienten fra den 1. oktober til 4. november. Men Onflow afviser også, at man kender til programmet.

Links:

  • Sådan fjernes VX2


  • Kritisk artikel


  • VX2 Corporation




  • Brancheguiden
    Brancheguide logo
    Opdateres dagligt:
    Den største og
    mest komplette
    oversigt
    over danske
    it-virksomheder
    Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
    Advania Danmark A/S
    Hardware, licenser, konsulentydelser

    Nøgletal og mere info om virksomheden
    Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

    Kommende events
    Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

    Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

    25. februar 2025 | Læs mere


    Identity Festival 2025

    Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

    05. marts 2025 | Læs mere


    Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

    Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

    06. marts 2025 | Læs mere