Dagbladet Børsen bruger i dag to hele sider på, at fortolke en analyse foretaget af Børsen Digital sammen med Center for Geoinformatik. Analysen bygger på tal fra Gallup og forsøger at kortlægge den danske befolknings internetvaner fordelt på geografisk placering.
Under overskriften 'internettet skævvrider Danmark' konkluderer avisen, at folk på landet ikke benytter internettet så meget, som folk i byen - ligesom ens beskæftigelse kan influere på, hvor meget man er online. En oplysning, der måske ikke kommer som den store overraskelse for ComONs velorienterede læsere...
Børsen lader direktør for it-analysefirmaet IDC, Per Andersen, fastslå følgende:
»Er man ansat i IBM, har man mere brug for internettet, end hvis man er landmand i Ribe".
Leder af Center for Internetforskning på Institut for Informations og Medievidenskab på Aarhus Universitet, professor dr. Phil Niles Ole Finnemann, uddyber:
»Analysen viser først og fremmest forskellen i behov for internet (...) Har man fysisk arbejde, har man ikke nær samme behov for nettet«.
Et af undersøgelsens hovedbudskaber er, at internetadgangen følger de unge og de kreative.
»Vi er ved at finde ud af, at Danmark består af to byer - hovedstaden og den østjyske millionby, som begynder ved Randers og slutter ved Kolding. Resten er bare opland, hvor vi tager ud, når vi skal i sommerhus«, siger Johan Peter Paludan fra Institut for Fremtidsforskning, der mener, at internettet dermed er med til at opdele den danske befolkning i to klasser; de, der er på nettet - og de, der ikke er.
Om tendensen til, at folk i provinsen ikke er så meget online, forklarer Sune Birk Olsen fra Geomatic:
»Det er generelt fremtrædende, at kommuner beliggende inden for- og i omegnen af en metropol er på forkant med udviklingen, mens kommuner i provinsen halter bagefter«.
Eksempelvis er 94 procent af borgerne i Allerød kommune på nettet mindst en gang om ugen, mens de samme tal for Langeland fortæller, at her er under halvdelen af borgerne (i gennemsnit) på nettet mindst en gang om ugen, viser Gallups tal.
Analysen drager ikke paralleller mellem internetbrug og livskvalitet og konkluderer heller ikke på, om de 'skævvredne' landboere har bedre eller ringere livskvalitet, end de metropoliserede borgere, der færdes mere hjemmevant på nettet.