Forsinkelsen skyldes en fejl i en komponent kaldet Memory Translator Hub (MTH). Timna-processoren er designet til at udnytte den nye hukommelses-teknologi Rambus, men takket være MTH-komponenten kan processoren også bruges med ældre hukommelsestyper som SDRAM.
I sidste måned måtte Intel tilbagekalde over en million bundkort med 820 chipsættet og MTH-komponenten. En signalfejl i MTH'en kan få pc'en til at gå ned.
Intel bekræfter, at forsinkelsen i lanceringen af Timna er direkte forbundet med tilbagekaldelsen af de fejlbehæftede bundkort.
(Kilde: ZDNet)