Frank Rasmussen skiller sig af med mikrobetalings-tjeneste

Telmore-stifteren vil koncentrere sig om white label-løsninger i telebranchen.

Fra den 1. april kan man ikke længere bruge Micropayment som betalingsmiddel. Tjenesten lukker ned.

Micropayment er blandt andre skabt af Frank Rasmussen, der skabte røre i andedammen med Telmore. Men det bliver ikke den succesfulde iværksætter, der kommer til at skabe samme revolution med onlinebetalinger.

Frank Rasmussen og resten af ejerne i MVNO Systems A/S er i øjeblikket ved at skille sig af med konceptet Micropayment. En køber er fundet, men handlen er ikke gennemført endnu.

Det nuværende hold bag Micropayments var ellers overbevist om, at Micropayments markant kunne ændre den måde, vi betaler på nettet.
I korte træk har firmaet lavet en elektronisk pung, som man overfører penge til. Når en webbutik eller et nyhedsmedie opkræver betaling, kan kunden gennemføre købet med ganske få klik uden at finde Dankortet frem. Det gør det for eksempel muligt og let at betale helt små beløb på få øre. Læs mere om satsningen i ComONs artikel fra maj sidste år.

Men produktet er altså ikke blevet den succes, som skaberne havde håbet.

Stadig en god idé
Og selv om Frank Rasmussen nu er på vej til at vinke farvel til Micropayment, så sker det med vemod. Han anser stadig Micropayments som den bedste løsning på markedet.

”Vi synes stadig, at det er et hamrende interessant produkt. Men vi er i gang med en proces, hvor vi vil fokusere på vores ”core business”, og det har den konsekvens, at man bliver nødt til at vælge noget fra. Så vi har været glade for Micropayment, og vi vinker farvel til det med tårer,” siger Frank Rasmussen til ComON. Micropayment er i dag en del af MVNO Systems, som blev stiftet efter Frank Rasmussen solgte sin seneste tele-virksomhed Bibob til Telenor. MVNO Systems forretningsområde er udvikling af systemer til telebranchen, hvilket for eksempel giver nye aktører mulighed for at træde ind på telemarkedet. Teknik og know-how køber de hos MVNO Systems.

Og det er altså det arbejde, som der skal fokuseres på i fremtiden.

”Vi er vokset fra 7 til 18 ansatte. Og fra at de syv personer før koncentrerede sig om fem forskellige opgaver, så kan de nu koncentrere sig om én opgave,” siger Frank Rasmussen.

Skreg aviserne ikke på hjælp?
Micropayments dukkede ellers op som en mulig redningskrans til især onlinemedier og aviser. I 2009 annoncerede mange avis-ejere, at vi snart skal betale for nyheder. Micropayment kunne for eksempel gøre det muligt at opkræve én øre per læst artikel.
Men i øjeblikket skal man finde brugere af Micropayment blandt især webbutikker, der bruger det som supplement til Dankort og lignende. Se for eksempel hos Etiketbanden.dk og Xensus.dk.

Hænger salget sammen med, at de danske medier alligevel ikke er klar til mikrobetalingerne?

”Det er klart, at hvis vi havde et unikt produkt, så skubbede vi Micropayment over i et nyt selskab og kørte det selv videre. Men vi er ikke de rigtige til at drive det her. Der er nogen andre, der er bedre til det, og derfor er vi glade for, at vi har fundet nogen, som vil videreføre produktet under deres eget brand,” siger Frank Rasmussen.

De nye ejere forventes at relancere tjenesten under sit eget brand på et senere tidspunkt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere