Telia må være lyserød - lidt endnu

Telia har nu to rets-instansers ord for, at firmaet ikke skal udskifte sin lyserøde farve, sådan som Deutsche Telekom har krævet. Men tyskerne kæmper ufortrødent videre for eneretten til magenta.

Østre Landsret har afvist at nedlægge fogedforbud mod Telias brug af den lyserøde farve, som præger hele Telias markedsføring i Danmark.

Det svenske teleselskab blev mødt af det kulørte krav sidste år af Deutsche Telekom. Tyskerne mener, at de har patent på den specifikke farve, og at Telia krænker patentet, fordi begge virksomheder opererer i den samme branche.

Derfor forsøgte tyskerne sidste år at få nedlagt et fogedforbud mod Telias brug af farven i Sø- og Handelsretten. Sagen blev afvist, og det er appelsagen i landsretten nu også blevet.

Men sagen er ikke slut endnu.

Deutsche Telekom fører fortsat en almindelig retssag mod Telia, der skal afgøre, om tyskerne i bund og grund har ret i deres påstand om, at de har eneret til magenta-nuancen.

På grund af den verserende sag ønsker Deutsche Telekom ikke at kommentere afgørelsen i går. Til ComON antyder firmaet dog, at man er overbevist om, at den endelig sag vil falde ud til Deutsche Telekoms fordel.

I Sø- og Handelsretten lagde dommen ellers vægt på, at Deutsche Telekom må have kendt til Telias brug af den lyserøde farve igennem et stykke tid. Desuden mente landsretten, at der er usikkerhed om, hvorvidt der er tale om den samme farve.

Telias juridiske chef Jens Ottosen-Støtt fortæller desuden, at man sideløbende med den endelige sag vil gøre alt for at betvivle gyldigheden af tyskernes varemærke.

I forbindelse med den aktuelle sag idømmes Deutsche Telekom sagsomkostninger på 1,5 millioner kroner, som skal betales til Telia.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere