Microsoft: Ingen opdateringer til pirat-Windows

Snart er det slut med at hente sikkerheds-opdateringer til piratkopierede versioner af Windows.

Microsoft varsler en hårdere kurs overfor softwarepirater. I et interview med den tyske finansavis Wirtschaftswoche fortæller Microsoft-chef Steve Ballmer, at man overvejer at lukke for support og opdateringer til piratkopier af firmaets programmer. Hvis man har installeret en uægte version af Windows må man klare sig selv - også selvom Microsoft finder nye og kritiske sårbarheder i systemet.

»Når jeg ser på, hvor høj andelen af piratkopier er i nogle markeder, så spørger jeg mig selv, om alle opdateringer fortsat skal være tilgængelig helt uden begrænsning eller kontrol for alle Windows-brugere,« siger Steve Ballmer til den tyske avis Wirtschaftswoche.

Hvis Microsoft indfører en effektiv spærre for distribution af sikkerheds-opdateringer til pirat-Windows kan det tvinge mange brugere til at købe en lovlig version - men det kan også medføre en eksplosion i udbredelsen af spam og virus.

Det skønnes at en frisk Windows-installation uden sikkerheds-opdateringer i gennemsnit bliver inficeret med virus mindre end et kvarter efter at maskinen er koblet til nettet.

Steve Ballmer fortæller at den endelige beslutning om firmaets fremtidige politik overfor softwarepirater endnu ikke er truffet.

»Men vi er nødt til at overveje, hvordan vi vil håndtere dette tema fremover. Der er både sikkerhedsrelaterede og økonomiske aspekter der skal indgå i overvejelsen,« siger Steve Ballmer.

Problemet med piratkopiering af Windows og andre Microsoft-produkter er især udbredt i Asien.

»I stater som Kina og Malaysia er mellem 95 og 98 procent af de anvendte Microsoft-programmer piratkopier,« siger Ballmer.

Microsoft afprøver for tiden en ny teknologi, som kontrollerer om der er installeret en ægte eller piratkopieret version af Windows på computeren. Indtil videre er det frivilligt om man vil deltage i betatesten på Microsofts hjemmeside.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere