Dansk netkanal flytter ind i fjernsynet

Spilkanalen Pixel.tv, der kun kan ses på nettet, bliver en "rigtig" tv-kanal hos ComX.

I næste uge behøver man ikke tænde for computeren for at se indslag fra netkanalen Pixel.tv.

Pixel.tv har sendt danske nyheder og anmeldelser af computerspil via sin hjemmeside siden december sidste år, men nu er kanalen også tilgængelig via fjernsynet.

Pixel.tv har indgået en aftale, der gør det muligt for kunder hos ComX at se Pixel.tv via fjernsynsskærmen.

ComX tilbyder højhastigheds-fibernet og indholdstjenester som internet, tv og telefoni til boligforeninger.

»En vigtig mission for Pixel.tv er at udbrede folks kendskab til spiluniverset og at skabe en forståelse for, at spil er for alle. ComX er en af få bredbånds-virksomheder, der kan sikre os den kvalitet og båndbredde vi behøver, når vi skal tage skridtet fra at være en rent internet-baseret tv-station, til en full-blown tv-kanal i HD,« lyder beskeden fra Pixel.tvs stifter Thomas Bense.

Administrerende direktør for ComX, Finn Helmer, mener, at samarbejdet giver en forsmag på fremtidens muligheder:

»Aftalen med Pixel.tv demonstrerer nogle af en IPTV-platforms muligheder, og kombinationen af Internet og interaktivt IPTV er første skridt i en fantastisk spændende udvikling imod nye former for underholdning.«

Pixel.tv kan ses via ComX IPTV og på ComX kabel-tv fra den 16. april.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer