Microsoft lover lette og hurtige sikkerheds-opdateringer

Fra næste år bliver det lettere at installere - og afinstallere - sikkerhedsopdateringer til Microsofts produkter.

Softwaregiganten Microsoft har frigivet et dokument, som beskriver de kommende ændringer i firmaets sikkerheds-politik. Microsoft sammenfatter sin strategi på sikkerhedsområdet i tre punkter. For det første skal det gøres lettere og hurtigere at installere sikkerhedsopdateringer til firmaets produkter.

Fremover skal alle patches anvende den samme installationsrutine. Dermed kan man være sikker på, at alle opdateringer kan fjernes igen uden problemer, hvilket ikke er tilfældet i dag.

Desuden skal selve opdateringsfilerne gøres mindre, hvilket især er en fordel for brugere med langsomme forbindelser. I stedet for at overføre hele den fil, som skal opdateres, behøver man kun en mindre stump, som indeholder den ændrede kode.

Microsoft lover også, at sikkerhedsopdateringer fremover kan installeres uden at skulle genstarte systemet - det såkaldte Hot-Patching.

Et andet punkt er, at firmaets informationspolitik skal forbedres. Microsoft fortæller at mange kunder har klaget over, at de tekniske vejledninger til sikkerheds-opdateringerne er for komplekse og uforståelige. Kunderne vil hellere have trin-for-trin anvisninger, som beskriver hvordan opdateringen skal installeres på systemet.

Dette ønske skal imødekommes med et nyt website, Authoritative Security Guidance for the Enterprise, hvor man allerede kan hente 17 vejledninger.

Det sidste punkt i strategien omhandler grundlæggende ændringer i Microsofts sikkerhedsteknologi, som bliver implementeret gennem Service Pack 2 til Windows XP. Fremover vil RPC-tjenesten ikke acceptere uautoriserede forbindelser, og den integrerede firewall får nye funktioner, som automatisk bliver aktiveret.

Microsoft vil indføre en ny teknologi, som skal beskytte mod de såkaldte buffer-overflows i alle programmer. Desuden bliver vedhæftede filer fremover sat i karantæne af postprogrammet og kan kun afvikles med stærkt begrænsede rettigheder på computeren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere