Det er nok de færreste som tænker på Hviderusland når det gælder it-outsourcing. Det lille land med ni millioner indbyggere ligger klemt inde mellem de store naboer Polen og Rusland, og de manglende demokratiske reformer har i manges øjne gjort landet til en mørk plet i Europa. Men bag den sidste rest af Jerntæppet i Østeuropa gemmer sig en helt anden historie. I det gamle Sovjetunionen var den hviderussiske hovedstad Minsk et højteknologisk kraftcenter, og det har sat sine spor mellem Lenin-statuerne og de gamle bygningsværker fra Stalin-tiden.
Hviderusland er hjemsted for to af de største it-outsourcing-selskaber i Østeuropa, IBA og EPAM, og derudover findes et stort antal mindre firmaer, der også løser opgaver for danske kunder. Både IBA og EPAM er certificeret på CMMI niveau 4, hvilket placerer dem i den absolutte elite blandt de software-producerende virksomheder i Europa. CMMI er et internationalt anerkendt kvalitetsstempel for modenhed og processtyring, der har stor betydning for mange outsourcing-kunder.
De to sværvægtere i den hviderussiske outsourcing-industri beskæftiger tilsammen næsten 5.000 medarbejdere. Begge har flyttet deres hovedkvarter til udlandet for at komme tættere på kunderne og måske længere væk fra den hjemlige politiske turbulens – EPAM har hovedsæde i Princeton, New Jersey, mens IBA har sit hovedkontor i Tjekkiet.
”Det største problem lige nu er faktisk at der kommer så mange nye opgaver fra udlandet at det er svært for virksomhederne her at følge med og ansætte it-specialister hurtigt nok til at kunne løse alle opgaverne. Vi mangler eksperter for at kunne holde trit med med den store vækst, som vi oplever lige nu, men det er selvfølgelig et positivt problem,” siger Vladimir Basko, der er formand for softwarefirmaernes brancheforbund Infoparc.
Stræber efter indisk succes
Siden 1980’erne har Minsk været søsterby til Bangalore i Indien, der efterhånden har udviklet sig til lidt af et Silicon Valley, og hviderusserne sammenligner gerne sig selv med inderne. Landets regering har ligefrem sat som mål at den hviderussiske eksport af it-relaterede tjenesteydelser skal op på fire procent af Indiens eksportniveau. Det lyder måske ikke af meget, men for et land hvor befolkningsstørrelsen er mindre end en procent af den indiske er det et ganske ambitiøst mål.
Det russiske analysefirma Market Visio anslår at outsourcing-firmaerne i Hviderusland har en langt større omsætning end it-branchen i østeuropæiske lande som Polen, Tjekkiet og Ungarn, men Hviderusland er stadig en dværg sammenlignet med det store forbillede Indien. Så Hviderusland skal tage et stort spring fremad, hvis Lukasjenko-regeringens målsætning skal opfyldes.
Et sådant spring kunne være et medlemskab af EU – men det ligger langt ude i horisonten. I modsætning til andre østeuropæiske lande har Hviderusland et meget køligt forhold til EU, der har fastfrosset alle programmer for teknisk bistand og begrænset de officielle og økonomiske relationer til et diplomatisk minimum. Danmark er heller ikke repræsenteret med en ambassade eller et konsulat i landet, og de få danskere i Minsk er i stedet henvist til den danske ambassade i Moskva, små 1.000 kilometer væk.
Kopierede it fra Vesten
De hviderussiske softwarefirmaer fremhæver gerne, at regionen allerede i det tidligere Sovjetunionen var førende på it-området. Det anslås at mere end halvdelen af alle computere og andet it-udstyr i Sovjetunionen blev fremstillet i hviderussiske fabrikker. Den første sovjetisk-udviklede computer, M3, forlod samlebåndet i Minsk helt tilbage i september 1959. Senere blev det besluttet at bruge alle kræfterne på at udvikle kopier af vestlige computere, og de hviderussiske programmører fik hurtigt travlt med at kopiere styresystemer og programmer til IBM’s maskiner. Selv de mest populære programpakker til IBM’s pc-platform blev kopieret og udsendt i sovjetiske udgaver.
Det er erfaringerne herfra, som lagde kimen til landet softwareindustri efter Sovjetunionens fald. Den store base af veluddannede softwareudviklere, de lave lønninger og den korte geografiske afstand til Europa er de fordele, som Hviderusland forsøger at bringe på banen i det globale outsourcing-kapløb. Men ligesom i Indien er den største trussel mod firmaerne, at de dygtigste hjerner forlader landet for at søge lykken i Vesten.
De store spillere som IBA og EPAM forsøger at forkæle deres medarbejdere med alt fra aktieoptioner og sygeforsikring til sportsaktiviteter. Hos EPAM kan de ansatte ligefrem komme på kursus i glatføre-kørsel i en rigtig racerbil – så er der mindre risiko for at køre galt på turen hjem efter en lang, hård arbejdsdag i det nye Hviderusland.
Fokus på mainframes
Et lille Dannebrog-flag på computeren er det eneste synlige tegn på, at et af udviklerholdene hos IBM-partneren IBA i Minsk arbejder for danske kunder. ComON besøger den hviderussiske softwaregigant på en kold februardag. De danske kunder repræsenterer kun nogle få procent af IBA's forretning, men selskabet håber på at udvide sin forretning i Danmark. Med sine 2.500 medarbejdere er IBA et af de største it-selskaber i Østeuropa. Det er næsten symbolsk, at et af IBA's kontorer ligger i samme bygning som en af de største computerfabrikker i det tidligere Sovjetunionen. Hviderusserne har for længst erkendt, at fremtiden ligger i softwareudvikling og ikke i hardware-produktion, der kan gøres billigere i andre dele af verden. Mens de gamle maskiner i fabrikshallerne forfalder arbejder softwareudviklerne på højtryk med at løse it-opgaver fra selskaber i hele verden.
”For femten år siden var det et problem at mange af de dygtige unge forlod landet og fandt arbejde andre steder, men vi ser det faktisk ikke længere i samme grad. Jeg oplevede det også selv. Dengang var det sådan, at man skulle ud og lede efter en arbejdsplads. I dag er det virksomhederne, som leder efter nye medarbejdere og headhunter dem fra universiteterne. Vi har et meget tæt samarbejde med universiteterne, og det betyder at vi kan være sikre på, at de unge bliver uddannet i de kompetencer vi har brug for,” siger Pavel Shkilionak, der er divisionschef hos IBA.
De klassiske storcomputere – mainframes – repræsenterer stadig en stor del af firmaets omsætning og det kan også ses på den forholdsvis høje gennemsnitsalder blandt medarbejderne, som ligger på over 40 år. Pavel Shkilionak fortæller at IBA har haft succes med at bruge sine mainframe-veteraner som ”guruer”, der bliver sat sammen med unge it-udviklere.
”De unge mener selvfølgelig at det er mere spændende at udvikle til Java, Windows eller Android. Men vi har gode resultater med at parre unge it-specialister med guruer, der har stor viden om den gamle mainframe-teknologi. Faktisk vil guruerne utrolig gerne lære fra sig - vi har en, der er over 70 år og stadig kommer på arbejde hver dag. Det tager selvfølgelig noget tid at oplære de unge i mainframes, men allerede efter kort tid kan de begynde at arbejde med udvikling under opsyn. Jeg vil også påstå, at der stadig er en fremtid i mainframe-teknologien. Ofte er det ganske enkelt for dyrt at udskifte de gamle mainframes. Det er billigere at få 1-2 mand til at vedligeholde dem,” siger Pavel Shkilionak.
Ifølge dr. Valentin Kazan, der er vice president for IBA, har selskabet haft en stabil vækst både når det gælder antallet af medarbejdere og omsætningen. I 2006 havde selskabet 1.800 ansatte og en omsætning på 61 mio. dollar, og det er steget til 2.500 ansatte og 110,8 mio. dollar i 2010.
Kulturen er den samme
Et af IBA's danske projekter er drift og vedligeholdelse af et system til ordrestyring hos en større dansk it-leverandør. De danske brugere af systemet vil formentlig aldrig opdage, at driften af systemet sker i Hviderusland. IBA håber at finde flere kunder i Danmark, men den største del af selskabets udenlandske kunder er i dag i USA, Storbritannien og Tyskland.
”Helt grundlæggende kan man sige, at vi er på samme bølgelængde som vores danske kolleger. Vi har nemt ved at forstå hinanden. Vi hører fra vores danske kolleger at de har problemer med kulturforskelle, når de outsourcer til Indien, men det problem findes ikke her. Jeg vil sige at danskere og hviderusserne faktisk ligner hinanden meget,” siger afdelingschef Alexander Kaleinikov.
Han fortæller at udviklerne klarer den daglige kontakt med de danske partnere over telefon og internet og kun sjældent rejser til Danmark for at holde møder. Med en flyvetid på et par timer og en tidsforskel på én time er det ellers nemt at tage turen mellem Hviderusland og Danmark. Men det føles alligevel som at træde ind i en helt anden tidsalder, når man bevæger sig rundt i Lenin-statuens skygge på uafhængighedspladsen i Minsk.
En by, der byder på store kontraster – under Lenins fødder strækker sig et underjordisk shopping-center, hvor butikkerne faldbyder de samme modevarer som også kan købes på Strøget i København. Minsk har efterhånden fire McDonalds-restauranter, men gennemsnitslønnen er stadig kun på 1-2.000 kr. Lønnen er højere i it-branchen, men det er stadig meget at spare for it-virksomheder, der ikke lader sig afskrække af den politiske situation i landet.
