Intels hemmelige chip-planer afsløret

I den kommende uge holder Intel sit halvårlige Intel Developer Forum (IDF) i San Francisco, men allerede nu er de første IDF-præsentationer sluppet ud til offentligheden. En fransk nyhedstjeneste kan således fortælle om Intels processorplaner helt frem til 2012.

Der er to hovedtendenser i processorudviklingen; strukturbredden bliver stadig mindre, og der kommer flere kerner på samme chipplade, også kaldet die. Det kan lyde som en selvfølge, men det er ikke mange år siden, at chipfirmaerne kæmpede på en tredje front, nemlig taktfrekvensen.

Men efterhånden som taktfrekvensen nærmede sig 3 GHz, blev det urealistisk at fortsætte ad denne vej. De hurtige processorer udvikler for meget varme og sluger for meget strøm, og det passer slet ikke med dagens trend til lette mobile computere med lang batterilevetid og grønne miljøvenlige maskiner.

Derfor er det struktrurbredden og antallet af kerner, der kommer til at ændre sig i de kommende år, mens taktfrekvensen formentlig vil være konstant omkring de 2-3 GHz.

Intels nuværende processorer har en strukturbredde på 65 og 45 nanometer. Det næste skridt er 32 og derefter 22 nanometer.

I de sidste år har Intel haft en strategi kaldet »Tick Tock«, hvor det aktuelle cpu-design først bliver lanceret med en mindre strukturbredde - et »Tick« - hvorefter chipfirmaet så 1-2 år senere kommer med et helt nyt cpu-design - et »Tock«. Og så starter udviklingen forfra.

Til efteråret kommer den nye processor-arkitektur Nehalem med 45-nanometer-strukturbredde - det næste »Tock« - og om et års tid skulle Intel så være klar med en Nehalem-version med 32 nanometer - et »Tick« - helt i tråd med selskabets strategi.

Det betyder så, at det første helt nye cpu-design med 32 nanometer efter Nehalem først kommer om to år. Det har fået kodenavnet Sandy Bridge, og mellemversionen af Nehalem med 32 nanometer kendes som Westmere.

Den seneste IDF-præsentation, der er lækket til den franske presse, fortæller ikke helt overraskende at en 22-nanometer-version af Sandy Bridge kommer et år efter lanceringen, altså i 2011. Det foreløbige kodenavn er Ivy Bridge. I 2012 kommer så en helt ny chiparkitektur med 22 nanometer, Haswell.

Det er straks lidt sværere at forudsige udviklingen når det gælder antallet af kerner og her er Intel ikke helt så meddelsom. Men allerede Nehalem kommer i en desktop-version med otte kerner, octo-core.

Og Sandy Bridge kommer ligeledes i en otte-kerne-version, hvor kernerne får 512 KB L2-cache hver og skal deles om en L3-cache på 16 MB.

Haswell lanceres sandsynligvis ikke i en udgave med mindre end otte kerner - og mon ikke en version med 16 kerner er realistisk om fire år.

Forudsætningen er, at Intel kan blive ved med at skrumpe strukturbredden i det nuværende tempo. Foreløbig er der intet, som tyder på, at Intel er ved at støde på en fysisk grænse.

Men udviklingen går samtidig i retning af, at en del af processorens kerner skal overtage grafikbehandlingen og dermed erstatte eller supplere computerens grafikkort. Både Intel og AMD arbejder på processorer med integreret grafik.