Sådan fungerer Googles pengemaskine

(opdateret) I en nylig artikel fra New York Times blev der sat fokus på Googles evne til at tjene penge på at vise annoncer i firmaets søgemaskine - og der er ingen tvivl om, at Google er ledende på området. Tal fra analysehuset comScore viser, at Googles markedsandel på søgninger i USA steg til et rekordstort tal på 61,5 procent i april. Den nærmeste forfølger var Yahoo med 20,4 procent.

Googles dominans på internetsøgninger bliver afspejlet i firmaernes omsætning på annonce-markedet. Således indkasserer Google i gennemsnit 60-70 procent flere dollars per søgning end konkurrenten Yahoo, der for tiden er inde i en sand rygtestrøm vedrørende firmaets fremtid.

Yahoos fortid indeholder imidlertid en interessant oplysning set i forhold til Googles nuværende dominans. Den grundlæggende idé bag Googles annonce-succes blev egentlig udarbejdet af GoTo.com - senere kaldet Overture Services - som i 2003 blev opkøbt af netop Yahoo. GoTo.com var nemlig de første til at placere annonce-links sammen med søgeresultater. Firmaet begyndte senere at rangere annoncerne, alt efter hvor meget de pågældende firmaer var villige til at betale for bestemte nøgleord. Jo højere bud, des bedre placering.

Dette er egentlig forløberen til det komplekse auktionsagtige system, som Google med tiden har udviklet. I stedet for at give den bedste placering til den højstbydende annoncør, har søgegiganten valgt at satse på et mere avanceret rangerings-system. Dette sker, fordi Google typisk bliver betalt for de antal gange, forbrugerne trykker på annoncerne.

Google har tidligere rangeret annoncerne efter en kombination af, hvor meget de ville betale per klik, plus hvor mange hits den pågældende annonce kunne opnå. Problemet for Google var imidlertid, at det på denne måde ikke viste, om brugerne klikkede på mange billige annoncer eller få dyre annoncer.

Derfor har Google-teamet udviklet en såkaldt ‘quality score', hvor de hjemmesider, som annoncerne linker videre til, bliver vurderet ud fra forskellige kriterier. For eksempel vil en annonce, der fører brugerne videre til et site, hvis eneste formål er at viser flere reklamer, opnå en lav ‘quality score'.

Jo højere scoren er, jo mindre skal annoncøren betale for en god placering. Det betyder, at en annoncør, der vil betale 1 dollar per klik for søgninger på "ekstern harddisk", vil få en bedre placering end den annoncør, der tilbyder det dobbelte, men har en lavere ‘quality score'.

Ifølge Anil Kamath fra Efficient Frontier, som udarbejder søge-annoncekampagner for virksomheder, er det ikke alle annoncører, der er glade for Googles måde at rangere reklamerne på. De klager nemlig over, at Google på denne måde bestemmer hvilke annoncer, der skal - eller ikke skal - fremgå i søge-systemet.

»Men Google tilbyder stadig det mest effektive system for annoncørerne,« siger Kamath til New York Times.