Artikel top billede

It-sikkerhed på atomkraftværker skal undersøges

Efter ulykken i Japan er de tyske myndigheder klar med nye skrappe sikkerhedskrav. Sporene efter Stuxnet skræmmer.

Den japanske atomkatastrofe har sat ny fokus på sikkerheden i atomkraftværkerne verden over. Efter jordskælvet og den efterfølgende tsunami i Japan er det stadig usikkert om den totale nedsmeltning i Fukushima-atomkraftværket kan forhindres.

De tyske myndigheder har reageret ved at starte en større undersøgelse af sikkerheds-standarderne i landets atomkraftværker. Det gælder ikke kun den fysiske sikkerhed og kølingssystemerne, men også it-sikkerheden.

Det har længe været diskuteret om cyber-terrorister kunne være i stand til at trænge ind hos atomkraftværker og udløse en katastrofe. Scenariet er ikke helt urealistisk.

Den meget omtalte Stuxnet-orm sidste år viste, at det er faktisk at muligt at sabotere industrielle anlæg med en computervirus. Det menes at Stuxnet er skrevet for at ramme de iranske atomanlæg.

Stuxnet kan endda inficere systemer uden direkte internet-forbindelse – den spredes på usb-enheder – og den er skrevet specielt til Siemens-controllere, som også bruges på kraftværker.

Det tyske ministerium for miljø og reaktorsikkerhed BMU har udarbejdet et dokument med nye skrappe krav til sikkerheden i landets atomkraftværker. Det tyske tv-program kontraste har fået fat i det fortrolige dokument, som også beskæftiger sig med it-sikkerheden.

BMU ønsker blandt andet at få afklaret, om de tyske atomkraftværker er beskyttet mod simultane it-angreb mod strømnettet eller om det er muligt at få flere anlæg til at lukke ned samtidig med et målrettet angreb.

”Digitale systemer inden for reaktorsikkerhed skal kun indføres, når de kan garantere den samme sikkerhed mod manipulation som de nuværende analoge systemer,” hedder det i dokumentet.

Eksperter vurderer at kravene til sikkerheden er så høje, at det i praksis vil medføre at alle tyske atomreaktorer skal lukkes ned.

I USA har debatten omkring cyber-terrorisme især handlet om kritisk infrastruktur som Hoover-dæmningen. Den gigantiske Hoover-dæmning i nærheden af Las Vegas bliver ofte brugt som et skrækeksempel.

Forestillingen om en flodbølge der rejser sig fra Hoover-dæmningen er åbenbart meget velegnet til at sælge ideen om, at præsidenten skal have mulighed for at kappe forbindelsen til nettet.

Men eksperter afviser at det skulle være muligt for en hacker at åbne dæmningens sluser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere