Købstilbudet fra britiske Logica CMG vil give WM-datas aktionærer den klækkelige sum af 11,9 milliarder svenske kroner. Det svarer til 9,6 milliarder danske kroner.
Størst blandt aktionærerne er de to stiftere. Thord Wilkne ejer ifølge Dagens Industri 6,4 procent af aktiekapitalen og 23,5 procent af stemmerne. Det skulle give ham 749 millioner svenske kroner baseret på englændernes købstilbud om 27,75 kroner pr. aktier, skriver avisen.
Thord Wilkne fra administrerende direktør for WM-data fra 1970 til 1997.
Hans Mellström er andenstørste enkeltaktionær med 2,6 procent af aktiekapitalen og 1,6 procent af stemmerne. Det vil efter planen føre til en check på 305 millioner svenske kroner, hvis handlen går igennem.
Begge d'herrer WM-stiftere sider fortsat i selskabets bestyrelse, som har givet handlen sin anbefaling.